Lav deltagelse i folkekirkelige gudstjenester
En leder i Morsø Folkeblad 30. juni 2005 med overskriften “Ugidelighed eller ugudelighed” mener, at den lave deltagelse i de folkekirkelige gudstjenester ikke er udtryk for ugudelighed, men blot ugidelighed. Bag denne tanke kunne ligge, at man kan være gudelig uden at gå til gudstjeneste. Måske er tanken ligefrem, at man kan være “kristen”, uden at det har noget at sige, om man går i kirke. En sådan tanke kunne man godt få, hvis man lytter til nogle præster og biskopper.
Luther om ikke at gå til gudstjeneste
Det står i skærende kontrast til Luthers opfattelse. Efter at have været på visitats udarbejdede han “En lille håndbog. Den lille Katekismus for ulærde præster og prædikanter”. Heri skriver Luther (i P. Olsens oversættelse):
Fordi pavens tyranni nu er væk, så vil folk ikke længere gå til sakramentet, og de foragter det. Her er det nødvendigt at formane, dog på den måde, at vi ikke skal tvinge nogen til troen eller sakramentet. Vi skal heller ikke gøre det til en lov eller bestemme tid og sted, men prædike sådan, at de drives dertil af sig selv uden vore påbud og ligefrem tvinger os præster til at række dem sakramentet. Det kan man gøre ved at sige sådan til dem: Den, der ikke søger eller beder om sakramentet i det mindste omkring fire gange årligt, om ham må man frygte, at han foragter sakramentet og at han ikke er kristen, ganske som den ikke er kristen, der ikke tror eller hører evangeliet. Jesus sagde jo ikke: “Undlad dette” eller “foragt dette”, men: “Gør dette, hver gang I drikker det” (1 Kor 11,25) osv. Han vil virkelig have det gjort og ikke helt undladt og foragtet. “GØR dette”, siger han.
Den form for ugidelighed, som lederskribenten taler om, har altså ikke Luthers opbakning. Desværre er den meget almindelig og udtryk for, at en stor del af Danmarks befolkning ikke har lært det mest grundlæggende om, hvad en kristen er. Det vidste dog ellers (på Luthers tid) selv en syvårig: “For hvad kirken er, det ved, Gud ske tak, et barn på syv år, nemlig de hellige troende, og “de får, som hører sin hyrdes røst” (Joh 10,3). At høre Guds ord og gå til alters er altså ikke noget, man som kristen kan vælge fra.
Uvidenhed om den kristne lære
Ligesom på Luthers tid er der derfor alvorlig grund til at indføre katekismusundervisning. Luther selv gav i indledningen til Den lille Katekismus en deprimerende skildring af sin egen tids forhold.
Hjælp, kære Gud, hvor har jeg dog set megen jammer. Den jævne mand ved overhovedet intet om den kristne lære, særligt ikke i landsbyerne, og desværre er mange præster næsten helt uegnede og unyttige til at undervise. Alligevel skal de allesammen kaldes kristne, være døbte og nyde det hellige sakramente, selv om de hverken kan Fadervor, Troen eller De ti Bud. De lever som det kære kvæg og de dumme svin, og hvor evangeliet er kommet, har de allerede nok så nydeligt lært at misbruge al frihed.
Uddannelsesniveauet nu til dags er højere, men mange er rystende uvidende om den kristne lære. Det kræver fx ofte en del roden i hukommelsen for at huske, hvad de kristne højtider drejer sig om. Men hvem har ansvaret.
Hvem har ansvaret?
Spørgsmålet er dog, hvem man skal revse. Skal man revse dem, der måske af ugidelighed, måske af uvidenhed ikke kommer til gudstjenesten bare nogenlunde regelmæssigt? Uden ansvar er de ikke, men der må og skal siges noget mere. Luther selv skjulte ikke sandheden.
Åh, I biskopper, hvordan vil I dog svare Kristus, når I så skammeligt har ladet folket være og ikke et øjeblik har passet jeres embede? Bare nu ingen ulykke rammer jer! I forbyder den ene skikkelse og presser på med jeres menneskelove, men spørger slet ikke efter, om de kan Fadervor, Troen, De ti Bud eller noget Guds ord. Ak og ve over jeres hals til evig tid. Derfor beder jeg for Guds skyld jer alle, mine kære herrer og brødre, som er præster og prædikanter, at I af hjertet tager vare på jeres embede, at I forbarmer jer over de mennesker, som er betroet jer, at I hjælper os med at lære folk katekismus, særligt de unge, og at I, hvis I ikke er i stand til at gøre det på en bedre måde, tager disse tavler og formuleringer til jer og gennemgår dem for folk ord for ord, nemlig således.
Biskopperne har travlt med andre ting end at sørge for, om folket kan Fadervor, Troen (Trosbekendelsen), De ti Bud eller Guds ord. Det skal de stå til regnskab for hos Gud selv på dommedag. Det skal de ikke glæde sig til. Men præster og prædikanter burde under alle omstændigheder sørge for, at særligt de unge får lært katekismen. Det gør de altså ikke i dag. Det skal de også selv bære ansvaret for. Men ændrer ikke på, at det er folket, det går ud over. For enhver skal jo møde sin Skaber på dommens dag og få sin dom. Det er dybt ulykkeligt, at så mange blot ser til, mens både præster og folket går deres dom i møde. Måske ser man ikke alvoren, fordi man har afskaffet dommen og/eller fortabelsen. Men det gør blot ulykken større.
Genindfør katekismen
Der er derfor i høj grad brug for at genindføre katekismen. Det kan alle gøre derhjemme. Det burde kirken gøre med det samme. Det siger sig selv, at det skal på en måde, så man reelt får lært det indhold, som Luther gav Den lille Katekismus. Ellers er man lige vidt og i lige stor ulykke.