Ti faldgruber ‒ oversættelse for ikke-oversættere af Kirsten Marie Øveraas opnår to ting med sin bog: Hun hjælper ikke-professionelle til at blive bedre oversættere, og hun højner respekten for de professionelle oversættere. Vidste man det ikke i forvejen, ved man efter at have læst Ti faldgruber, hvor meget gode oversættelser kræver.
Ti faldgruber består af tre dele samt en indledning og anvendt og anbefalet litteratur, kilder, et indeks og noter.
Sprog og oversættelse
Første del af Ti faldgruber handler om sprog og oversættelse: Om forskellige sprog og forholdene imellem dem og om overordnede oversættelsesstrategier (makrostrategier) samt strategier, man kan anvende i oversættelsen af de enkelte ord og sætninger (mikrostrategier).
Ti faldgruber
Anden del ‒ bogens hoveddel, tror jeg ‒ gennemgår ti faldgruber. Øveraas gennemgår de ti faldgruber med eksempler og anviser, hvordan man i hvert enkelt tilfælde kan oversætte uden at falde i gruben. De ti faldgruber er
- kulturspecifikke elementer
- faste udtryk
- falske venner (eller lumske ligheder)
- egennavne
- rang og titler
- fagsprog
- stil
- undersættelser
- ikke-oversættelser
- maskinoversættelser
I hvert enkelt afsnit henviser Øveraas hele tiden til de 12 mikrostrategier, hun har beskrevet i Første del.
Hver faldgrube er illustreret med konkrete eksempler. Nogle af dem fra Ritzau og dr.dk, men der er næppe mange, der har oversat bare en smule, som ikke kan finde eksempler i egne oversættelser. Og der er næppe heller mange, der har oversat meget, som ikke kan finde smuttere i ens egne oversættelser. Bl.a. derfor er bogen god at læse.
Hvad må man, når man oversætter?
O tredje del af Ti faldgruber reflekterer Øveraas over oversætterens loyalitet mod kildeteksten, oversættelsens sprog og opdragsgiveren. Hun formaner til at undgå den største faldgrube, nemlig den at tro, at man bare kan oversætte. Det kan man gøre ved selv at vurdere sine oversættelser i lyset af de 12 mikrostrategier og de 10 faldgruber, men også ved at bede andre kigge på sine oversættelser.
Ressourcer
Til sidst i Ti faldgruber får vi en liste over gode ressourcer:
- opslagsværker
- forslag til videre læsning
- de værker, Øveraas selv har anvendt
Vi får også udførlige kildeangivelser, ligesom der er et stikordsregister. Endelig er der et par sider med noter.
Ti gruber anbefales!
Utallige mennesker må oversætte større eller mindre tekster, uanset om det er på arbejde eller som en del af en fritidsbeskæftigelse. Intet kan erstatte den lange faglige uddannelse, når det gælder oversættelse som metier. Selv om Øveraas i Ti faldgruber giver os en oversigt over mikrostrategier og de faldgruber, er det ingen erstatning for at lære et fag ordentligt, uanset om det er oversættelsesfaget eller et andet fag.
Men for alle, som er nødt til at oversætte som en del af ens arbejde eller hobby, er Øveraasʼ bog et godt sted at begynde. Det fremgår, at hun ved, hvad hun skriver om, og hun er så venlig at lade mange formaninger ledsage af sjove eksempler, så læselysten og læseglæden vedligeholdes. Man må nok sige, at der er en del gentagelser, men det er kun en fordel, for så kan man også bruge bogen som opslagsbog (hvilket stikordsregisteret også bidrager til).
Jeg kan kun anbefale Kirsten Marie Øveraasʼ Ti faldgruber til ikke-oversættere. Men faktisk er den anvendelig også som en introduktion til studerende, der skal lære at oversætte. Nogle råd er mere relevante end andre for f.eks. teologistuderende, men hovedparten er relevant for de fleste.
Et område, Øveraas skriver relativt lidt om, er oversættelse af fagsprog og faglitteratur. Der er imidlertid henvisning til bøger, man kan fortsætte med, så det er en mangel, man kan leve med.
Detaljer
Øveraas, Kirsten Marie: Ti faldgruber ‒ oversættelse for ikke-oversættere. Frederiksberg: Samfundslitteratur, 2014. ISBN: 9788759319642 (softcover) / 9788759321430 (e-bog)