Sally Morgenthaler udgav i 1998 bogen Worship Evangelism, som beskriver, hvordan man inviterer ikke-troende ind i Guds nærvær.
Men nu har hun – skriver Gene Veith på sin udmærkede blog (http://cranach.worldmagblog.com/cranach) – skrevet en artikel, hvori hun gør op med denne taktik.
I artiklen siger hun bl.a., at de såkaldte mega churches i overvældende grad tiltrækker dem, der allerede er vant til at gå i kirke, mens det virker frastødende på dem, der ikke er vant til at gå i kirke.
Denne radikale kritik kom ikke fra det ene øjeblik til det andet. Morgenthaler holdt op med at holde seminarer for et par år siden, og lukkede sin hjemmeside om emnet for et års tid siden. Forud var gået fem år med stormfulde overvejelser.
Hendes oplevelse var tit, at moderne lovsangsgudstjenester føltes løsrevet fra det virkelige liv. Og hvis det fungerede, var der i virkeligheden andre værdier i kirken, der gjorde udslaget.
I 2001 lavede en kirke i nærheden af, hvor hun boede, en undersøgelse. Man regnede med, at omkring 50 % af kirkegængerne ikke tidligere havde været vant til at gå i kirke. Man blev chokeret, da det viste sig, at det kun var 3 %. Naturligvis er der undtagelser, skriver Morgenthaler. Men hun viser, at situationen ikke er så rosenrød, som man ofte gør det til.
Det ser ud til, skriver Morgenthaler, at de sidste 15 år faktisk er endt med et nettotab af kirkegængere. “The upshot? For all the money, time, and effort we’ve spent on cultural relevance—and that includes culturally relevant worship—it seems we came through the last 15 years with a significant net loss in churchgoers, proliferation of megachurches and all.” Bortset fra de teologiske problemer, relevanstænkningen indebærer, virker den tilgang ikke.
Et andet problem behandles af William Chadwick i bogen Stealing Sheep: The Church’s Hidden Problem With Transfer Growth. De kirker, Chadwick og Morgenthaler taler om, tømmer en masse kirker for kirkegængere. For gennemsnitskirken i USA har mellem 80 og 100 medlemmer. Megakirkerne vokser altså på bekostning af utallige andre kirker.
Morgenthaler nævner også, at de kirker, der satsede på moderne lovsangsgudstjeneste, desværre tit sænkede standarderne, fx på det etiske område. For de kirkefremmede kunne ikke lide konservativ kristendom. Det er fx en kritik, der er blevet rettet mod Willow Creek Community Church.
Da Morgenthaler fra 2000 begyndte at udfordre dem, hun underviste, satte hun en stop for sin egen karriere. Men der var ingen vej ud om.
Hvordan man så skal vurdere det, hun vil sætte i stedet, skal ikke optage os her. Den lutherske kirke ved fra Skriften, at det lange seje træk med læremæssig forkyndelse og oplæring er det rigtige. Og fra sin historie ved den lutherske kirke også, at det faktisk virker. Hvis man vel at mærke bevarer den lutherske lære ren.