Saligprisningerne i Johannesʼ Åbenbaring (Den sidste bog)

Saligprisningerne i Johannesʼ Åbenbaring er ikke så kendte som andre saligprisninger. Saligprisningerne i Bjergprædikenen hos Matthæus og Sletteprædikenen hos Lukas er der mange flere, der kender, og vi finder også saligprisninger i Salmernes Bog, selv om oversætterne har valgt at bruge ordet ‘lykkelig’ i stedet for ‘salig’. I Johannes’ Åbenbaring er der dog hele syv af dem, antalsmæssigt kun overgået af de to førnævnte evangelier i Det Nye Testamente.

Saligprisningerne i Johannesʼ Åbenbaring

Billede af dreng i dåbskjole på skotskternet tæppe. Dåbskjolen symboliserer den retfærdighed af tro, vi får skænket ved dåb og tro, og som vi skal bevare, som vi bl.a. lærer af saligprisningerne i Johannesʼ Åbenbaring. — Dåbskjolen er et symbol på den retfærdighed, vi skænkes ved dåb og tro. Den retfærdighed skal vi bevare ved flittigt at benytte nådemidlerne.

I indledningen i Johannesʼ Åbenbaring læser vi:

Salig er den, som læser op, og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der står skrevet i den; for tiden er nær. (Åb 1,3)

I afslutningen er der en næsten magen til:

›Ja, jeg kommer snart.‹ Salig er den, der holder fast ved profetiens ord i denne bog. (Åb 22,7)

Hvordan kan det siges om Johannes’ Åbenbaring? Der står jo så mange ting, der er svære at forstå, for ikke at sige mærkværdige.

Jo, det er der en grund til. At være salig betyder mere end at være lykkelig eller meget glad, selv om grundlæggende også er tilfældet, bare man ikke forstår det emotionelt eller psykologisk, men – skal vi sige – eksistentielt eller helt grundlæggende. At være salig betyder, at man er vis på frelsen, at man har »en lykke fra Gud« hvilende over sig, som det rigtigt hedder i Den Store Danske. Åbenbaringsbogen forkynder om Jesu komme i herlighed og synlighed og formaner os til at være rede. Er vi det, er vi salige.

Prøv bare at høre resten:

Og jeg hørte en røst fra himlen sige: ›Skriv: Salige er de døde, som fra nu af dør i Herren. Ja, siger Ånden, de skal hvile efter deres møje, for deres gerninger følger dem.‹ (Åb 14,13)

At dø i Herren er at dø i troen.

– ›Se, jeg kommer som en tyv. Salig er den, der våger og vogter over sine klæder, så han ikke skal gå nøgen, og man skal se hans skam.‹ (Åb 16,15)

At være årvågen og bevare sine klæder handler om frelsens klæder, den frelse, vi får tilsagt ved dåb og tro.

Og englen sagde til mig: »Skriv: Salige er de, der er indbudt til Lammets bryllupsfest.« Og den sagde til mig: »Det er Guds sande ord.« (Åb 19,9)

Lammets bryllupsfest er den evige fest sammen med Jesus Kristus, vores Herre og frelser.

Salig og hellig er den, der har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen magt over, men de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham i de tusind år. (Åb 20,6)

Den første opstandelse er opstandelsen til evigt liv (overrasker denne tolkning, henviser jeg til min kommentar).

Salige er de, der har vasket deres klæder, så de får ret til livets træ og går gennem portene ind i byen. (Åb 22,14)

Det handler om at bevare de klæder, der er et symbol på frelsen, tros- og dåbsklædningerne kunne man godt sige. De giver adgang til livets træ i Paradiset og til Det ny Jerusalem.

Lær af saligprisningerne i Johannesʼ Åbenbaring

Derfor er det vigtigt at få en god, sund og rig åndelig føde, så troen kan næres og vokse. Det kan vi lære af saligprisningerne i Johannesʼ Åbenbaring.