“Prøv alt, hold fast ved det gode,” står der i 1 Thess 5,21-22.
Ofte bliver denne sætning: “Prøv alt” forstået på den måde, at man skal afprøve alt, se, om det virker, give det lidt tid i praksis. Så kan man så afgøre, om det er et gode, eller om det er det gode, som man skal holde fast ved.
Det er næppe en rigtig tolkning. Det græske ord, der er brugt (dokimazein, for dem, der gerne vil vide det) betyder ikke prøve i betydningen “afprøve” eller “forsøge i praksis.” Det betyder derimod “prøve” i betydning “undersøge kritisk og fælde dom om ægtheden”.
Hvad er så det gode? Her lærer Skriften, at der er én, der er god, nemlig Gud. Og hans vilje er god. Man skal derfor ikke eksperimentere med Guds vilje. Det, der drejer sig om Guds ord og lære, og spørgsmål om, hvad der er synd på den ene side og gode gerninger på den anden side, er fremstillet klart og tydeligt i Skriften. Det skal man ikke eksperimentere med.
Andre sager kan man nok ændre på, men man skal sørge for, at det ikke fører til et opgør med Guds vilje om lære og liv.
Hvis man f.eks. tænker sig liturgiske spørgsmål, så kan man godt ændre på liturgien. Men man skal ikke gøre det uden at have undersøgt tingene grundigt, så man ved, hvad der er det gode, og så man holder fast ved det. Gudstjenesten er ikke et eksperimentarium, men rammen om de hellige handlinger, som Kristus har befalet. Formen skal vokse ud af den rene forståelse af evangeliet. Det sker ofte ikke, når man oftere og oftere eksperimenterer med formen, nogle gange så det skifter fra søndag til søndag.
Men Paulus’ formaning gælder alle forhold. Undersøg alt grundigt i lyset af Guds ord. Hold kun fast ved det, der sådan vurderet er godt.