Artikel om Højsangen

Billede af en gazelle
Gazellen var i antikken berømmet for sin hurtighed og elegance. Den bruges metaforisk i Højsangen.

Det er ikke nogen ny opdagelse, at der er visse forbindelser mellem Johannes’ Åbenbaring og Højsangen. Højsangen tolkedes tidligere om Kristus og kirken, men i de senere år har mange fortolkere ment, at den kun handler om kærlighed og erotik mellem to unge mennesker. Den tidligere så gængse, for ikke at sige enerådende tolkning ses som udtryk for middelalderens seksualforskrækkelse.

Modersmål-Selskabet udgiver en årbog, som i 2012 havde temaet seksualisering af sproget (og titlen Sprog og sex). Jeg har bidraget med en artikel om Højsangen. Hvem er det egentlig, Højsangen handler om? Hvor direkte er det erotiske sprog? Må kristne tale om seksualitet og erotik? I givet fald, hvordan? Læs min artikel og tænk selv med!

Når jeg giver mulighed for at downloade den her på DenSidsteBog.dk, skyldes det som nævnt, at Åb har en indirekte henvisning til Højsangen i Åb 3,20. Men det skyldes også, at der synes at være en parallel mellem beskrivelsen af Kristus i Åb og Højsangen. Jesus Kristus er både Gud og menneske, og kirken er hans brudgom. Og den unge ægtemand i Højsangen beskrives også som en, der ikke kun er menneske, men også Gud. Det har naturligvis en lang række konsekvenser for tolkningen. Den udførligste udfoldelse heraf kan man læse i Christopher W. Mitchells store kommentar, The Song of Songs i serien Concordia Commentary.

Artiklen er i øvrigt ikke helt identisk med den trykte udgave, bl.a. er der lidt flere noter, og der kan være foretaget enkelte redaktionelle rettelser, som jeg ikke har fået med i denne udgave.

Download her: Jeg er min elskedes, og min elskede er min (Højsangen 6,3)

Niels Brunse om snørklede oversættelser

Oversætteren og litteraten Niels Brunse har for en del år siden oversat et værk af Goethe, som jeg ikke skal komme ind på. I et meget læseværdigt indlæg skriver han om den »modstand,« som teksten byder læseren, og som oversætteren ikke skal spare læserne for.

De skeptiske indvendinger gik på, at jeg havde gjort sproget unødvendig snørklet, unødvendig gammeldags. Jeg ved ikke hvilken grad af gammeldags snørklethed anmelderne ville have anerkendt som nødvendig – jeg tror slet og ret at det er en smule anstrengende og krævende at læse Goethe, og at de skep­ti­ske anmel­dere havde for­ventet af mig, at jeg skulle have sparet dem for den anstrengelse. Ikke tale om, den tjeneste nægter jeg at gøre folk.

En ikke uvæsentlig del af glæden ved at læse klassikere ‑ og for den sags skyld også “svære” nutidige forfattere ‑ er glæden ved selve tilegnelsen, glæden ved at overvinde den modstand, teksten byder én. Den skal man ikke kimse af. Forud­sætningen er selvfølgelig, at teksten har noget at give én bag modstanden, at den ikke viser sig at bestå af modstand og intet andet. Den slags bøger findes jo. De holder bare ikke ret længe.

Bibelen hører ikke til den slags bøger. Tværtimod.

Bibelens tekster byder ganske rigtig modstand. Mange nu om dage vil fjerne så meget af denne modstand som muligt. Det er måske også nødvendigt, hvis mange ikke lærer at læse så godt, at de kan læse en så vigtig del af vores kulturarv som Bibelen? Det kræver jo en vis træning ikke alene at læse de enkelte ord, men også at kunne se de mange sammenhænge. Brunse sammenligner det med rette med at kunne læse et partitur, «en polyfoni af mange bevægelser på én gang.«

Læs endelig hele Niels Brunses artikel Den snørklede Goethe.

Når Ordet blir norsk – en bognotits

»Når Ordet bliver norsk« er en nylig udkommet analyse af norske bibeloversættelser udgivet efter 1945. Den er skrevet af professor, dr.theol. Sverre Bøe, Fjellhaug Internasjonale Høgskole, og førsteamanuensis, dr.theol. Geir Otto Holmås, Det teologiske Menighetsfakultet, begge i Oslo.

I et interview i Lys og liv, Menighetsfakultetets nyhedsmagasin, siger forfatterne, at der faktisk er udkommet 20 forskellige norske oversættelser siden 1945. De bliver alle brugt, og bl.a. derfor har ikke alle den samme opfattelse, hvad der står i Bibelen.

Jeg vender senere tilbage til bogen, når jeg har fået fingre i den.

»Når Ordet bliver norsk« er udgivet på Tapir Akademisk Forlag i år.