DO1992: For jeg glæder mig inderst inde over Guds lov.
DO1948 Thi i mit indre menneske glæder jeg mig over Guds lov;
DO1907 Thi jeg glæder mig ved Guds Lov efter det indvortes Menneske;
NO/NT2005 Mitt indre menneske sier med glede ja til Guds lov
Kommentar
Den danske oversættelse fra 1992 gør det meget svært at forstå tankegangen i disse vers. Den går nemlig ud på, at den døbte kristne har en dobbelt natur. Fra undfangelse og fødsel har vi alle fået en syndig natur, som gør, at vi ikke kan blive frelst (Sl 51,7; Joh 3,3-6; Tit 3,4-7). Med genfødslen i dåben har vi ikke kun den syndige natur, men også en ny natur.
Paulus taler om “det gamle menneske” (Rom 6,6) og “det nye menneske” (Ef 4,24), og om det “ydre menneske” og “det indre menneske” (2 Kor 4,16). Hvorfor DO1992 kan bruge “det indre menneske” i 2 Kor 4,16, men ikke i Rom 7,22, kan jeg ikke forklare.
Den troendes dobbelte natur er en fundamental forudsætning for at forstå Rom 7. Sindet og det indre menneske vil Guds lov, men det vil den kristnes lemmer ikke.
Bl.a. fordi Rom 7,22 bruger udtrykket “det indre menneske”, er det klart, at Rom 7,13-25 handler om den kristne.