Sl 23
I denne Salme lover og takker David og ethvert Kristenhjerte Gud for hans højeste Velgerning, nemlig for hans kære, hellige Ords Forkyndelse, hvorved vi kaldes, antages og regnes til den Skare, som er Guds Menighed eller Kirke. Dér alene og ellers ingen Steder kan man finde og få den rene Lære, Guds Viljes sande Erkendelse og den rette Gudsdyrkelse.
Den hellige David priser og berømmer nu denne ædle Skat herligt med fine, livsalige, dejlige og billedrige Ord og tillige med Lignelser, hentede fra den gamle Pagts Gudstjeneste.
Først sammenligner han sig selv med et Får, som Gud selv, lig en trofast og nidkær Hyrde, tager sig af på bedste Måde, lader det ligge i dejlige, grønne Græsgange, som står fulde af herligt, saftigt Græs, hvor der også er rigeligt med frisk Vand, og hvor intet fat tes; en Hyrde, som også fører og leder sit Får med Staven på Retfærdigheds Vej, så det ikke kan fare vild, og værner det med Hyrdekæppen, så Ulvene ikke sønderriver det. Dernæst sammenligner han sig selv med en Gæst, som Gud bereder et Bord for, hvor han finder både Styrke og Trøst, Vederkvægelse og Glæde i rigt Mål.
Sådan giver Profeten (David) Guds Ord mange Navne. Han kalder det herligt, grønt Græs, stille rindende Vande, Retfærdigheds Vej, en Kæp, en Stav, et Bord, en Salve eller Glædesolie og et Bæger, som stedse flyder over. Og han gør det ikke uden Grund; thi Guds Ord virker også på mange Måder. Et Får, der er på en dejlig, herlig Eng med grønt Græs og køligt Vand, har sin Føde og Glæde i Tryghed, da Hyrden er nær, som leder det med sin Stav eller Stok, så det ikke farer vild, og værner det med sin Kæp, så intet ondt rammer det. Et Menneske, som sidder ved et Bord, hvor der er fuldt op af Mad og Drikke og al Trøst og Glæde, ham fattes intet. Sådan er det i endnu højere Grad med de Får, som tilhører den Hyrde, der omtales i denne Salme. De savner intet som helst godt, er rigeligt forsørgede ikke alene til Sjælen, men også til Legemet, som Kristus siger Matth. 6, 33: „Søg først Guds Rige og hans Retfærdighed, så skal alle disse Ting gives eder i Tilgift.”
Thi når Guds Ord forkyndes ret og rent, så virker det lige så mangfoldig Nytte og Frugt, som Profeten her giver det Navne. Guds Ord er for dem, som hører det med Flid og Alvor – og alene disse erkender Herren, vor Gud, som sine Får – som herligt, grønt Græs, som en kølig Drik, hvoraf de mættes og vederkvæges. Det holder dem også på den rette Vej og bevarer dem, så ingen Ulykke eller Smerte rammer dem. Desuden har de stedse gode Dage, fuldt op af Mad og Drikke, mange hånde Glæde og Lyst. Det vil sige, at de ikke blot ved Guds Ord undervises og ledes, vederkvæges, styrkes og trøstes, men også stadig holdes på Retfærdighedens Vej, beskyttes i al Nød, både legemlig og sjælelig Nød, sejrer til sidst og overvinder alle Anfægtelser og Trængsler, som de må lide mange af, hvilket det fjerde Vers taler om. Alt i alt, de lever i fuld Tryghed, da intet ondt kan ramme dem, fordi deres Hyrde føder og beskytter dem.
Derfor skal vi af denne Salme lære ikke at ringeagte Guds Ord, men gerne høre og lære det, have det kært og agte det højt samt slutte os til den Flok, hvor man finder det; og på den anden Side at flygte for og at undgå dem, som håner og forfølger det.
Fra Luthers lille Katekismus til Den første bøn i Fadervor
Helliget blive dit navn!
Hvad vil det sige?
Svar: Guds navn er vel helligt i sig selv; men vi beder i denne bøn, at det også må blive helligt hos os.
Hvorledes sker det? Svar: Når Guds ord læres klart og rent, og vi som Guds børn også lever helligt efter det. Hjælp os dertil, kære Fader i Himmelen! Men den, som lærer og lever anderledes, end Guds ord lærer, han vanhelliger Guds navn hos os. Bevar os derfra, himmelske Fader!
Kilder:
- Davids 23. Salme Forklaret af Dr. Martin Luther. Oversat af Oscar Hjort. Evangelisk Luthersk Missionsforenings Forlag, Aakirkeby, 1940, s. 4-6. Stykket er ganske let redigeret.
- Luthers lille Katekismus. Overs. af P. Olsen. København.