Apologien fremlagt den 22. september 1530
Da de evangeliske fyrster havde fremlagt Den augsburgske Bekendelse den 25. juni 1530, udarbejdede de pavelige teologer hurtigt en såkaldt “gendrivelse” (Konfutationen).
Philipp Melanchthon besvarer kritikken og leverer et grundigt forsvar for Den augsburgske Bekendelse. Eftersom “forsvar” på latin hedder apologia, kendes Melachthons skrift under navnet Apologien eller Forsvarsskriftet for Den augsburgske Bekendelse.
Den blev forelagt stænderne den 22. september 1530. Kejseren var ikke fornøjet. Han bestemte, at lutheranerne skulle underkaste sig de pavelige teologer inden den 15. april 1531 eller fortabe liv, ejendom og ære. Svaret var allerede givet af Luther året før:
og tager de vort liv,
gods, ære, barn og viv,
lad fare i Guds navn,
dem bringer det ej gavn,
Guds rige vi beholder.
Apologien er et hovedværk og hører med rette hjemme i Konkordiebogen, samlingen af de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter.
Om arvesynden
En af de trosartikler, der var uenighed om, var læren om arvesynden. Melanchthon skriver:
I vores definition af arvesynden har vi derfor på rigtig vis skildret begge dele, både at vi mangler evnen til at tro på Gud og frygte og elske Gud, og at vi har en ond lyst, som tragter efter de kødelige ting i strid med Guds Ord. Dvs., den tragter ikke bare efter kroppens vellyst, men også efter en kødelig visdom og retfærdighed, som goder, den sætter sin lid til, mens den foragter Gud.
Efter en gennemgang af gode teologer og bl.a. 1 Kor 2,14: “Det naturlige menneske fatter ikke det, som hører Guds Ånd til,” fortsætter Melanchthon:
Om arvesynden lærer vi altså ingenting, som er fremmed for Skriften eller for den almindelige kirke, men vi har renset og bragt de vigtigste tanker i Skriften og hos fædrene frem i lyset, tanker, som var tildækket af spidsfindige stridigheder blandt de nyere teologer. For det siger sig selv, at de nyere teologer ikke har lagt mærke til, hvad fædrene mente, når de talte om en mangel. Men det er nødvendigt at have kundskab om, hvad arvesynden er. For vi kan ikke forstå storheden i Kristi nåde, om vi ikke kender vort fordærv. Hele menneskets retfærdighed er bare hykleri over for Gud, dersom vi ikke erkender, at hjertet af naturen mangler kærlighed, frygt og tillid til Gud. Melanchthon henviser efterfølgende til Jer 31,19 og Sl 116,11.
Læs Apologien og lær historisk teologi, som ikke er andet end bibelsk teologi. Og som derfor virkelig er praktisk teologi. Teologi, der kan og skal bruges i praksis.
Oversættelsen er fordansket af mig efter den norske oversættelse ved Ph.D. Arve Brunvoll i Jens Olav Mæland (red.). Konkordieboken: Den evangelisk-lutherske kirkes bekjennelsesskrifter. Ny norsk oversettelse. Oslo: Lunde Forlag, 1985, s. 68. Det gengivne er uddrag af Apologien, art. 2, nr. 26-34. En ny dansk oversættelse findes på http://lutherdansk.dk/Web-Apologien2/default.htm. Man bør altid sammenligne flere oversættelser og naturligvis tjekke de “autoriserede” udgaver.