Jespersen, Karen, og Ralf Pittelkow. Islamister og naivister: Et anklageskrift. København: People’s Press, 2006. Ca. 125 kr. hos www.saxo.dk, men den kan vist købes i en nyere udgave for ca. 50 kr. (her).
Præsentation
Det første kapitel af Jespersen og Pittelkows bog handler om den danske Muhammed-krise, som blev brugt af islamister til at forsøge at udbrede islamisk lov og ret (sharia) til ikke-muslimske stater. Det lykkedes ikke formelt, men reelt har man givet islamisterne mere og mere indflydelse (kapitel 1).
Det er et alvorligt politisk og sikkerhedspolitisk problem, når man ser på, hvad islamisme er (kapitel 2). Fx er det vigtigt at se på, hvordan de meget bevidst anvender konflikt og samarbejde samtidigt i deres strategier for at få indflydelse (se s. 57ff). Det er også afgørende at forstå, at islamister kan se såvel uddannelse som demokrati som et middel. Men demokrati er bestemt ikke deres mål. Deres motto er snarere “én mand, én stemme – én gang” (s. 45). De er ikke de første, der har tænkt sådan.
Islamisme er ikke kun teori, men findes i større og større grad i Danmark (kapitel 3) og i Europa (kapitel 4).
Islamisterne får hjælp af naivisterne, som af uvidenhed, skyldbevidsthed, kulturel selvforagt og en i virkeligheden nedladende holdning giver rum for frygt og svigter demokratiet og de gode, vestlige værdier. Jespersen og Pittelkow giver mange eksempler på naivister og deres såkaldte politiske korrekthed (kapitel 5).
Derfor er “værdikampen” vigtig (kapitel 6). Centralt står friheden, men det handler også om at stå imod muslimernes antivestlige offermentalitet og deres selvbevidsthed, som står i skærende kontrast til den elendighed, der rent faktisk findes i de muslimske lande. Det er vigtigt at stå fast af hensyn til det danske og de europæiske samfund, af hensyn til de muslimer, der ikke ønsker en islamistisk fremtid, og af hensyn til de muslimske samfund selv, som ellers ikke vil komme nogen vegne. Endelig er det “en stor og meget farlig misforståelse at tro, at hvis man bare lige giver indrømmelser til islamisterne i den foreliggende sag, så vil konflikten gå væk” (s. 170). Værdikampen er ikke kun en kamp mellem vestlige samfund og muslimske, men også et farligt samspil mellem værdikampen i de vestlige og de muslimske samfund. Dialog er godt, men kun hvis man ved, hvad man vil, og hvis man er realistisk i sine mål. Her er et opgør med naivisterne tiltrængt. “Svaret på islamisterne hverken kan eller skal leveres af naivisterne,” slutter Jespersen og Pittelkow (s. 181).
Vurdering
Jespersen og Pittelkows bog er meget velskrevet. På få sider beskrives de væsentligste pointer og med velvalgte eksempler. Bogen er således meget lettere at læse end fx de to nedenfor anførte.
Efter min vurdering er bogen velinformeret om såvel de religiøse og de politiske aspekter, som i spørgsmålet om islamisme i høj grad er to sider af samme sag. Man kan diskutere, i hvilket omfang islam og islamisme adskiller sig fra hinanden. Det forekommer mig, at Jespersen og Pittelkow ender med at se et tættere forhold i løbet af bogen, end de lægger ud med.
Det billede, Jespersen og Pittelkow tegner af islams historie – og det skal understreges, at det fylder meget lidt i bogen i forhold til en beskrivelse af islam i dag – er nok mere i overensstemmelse med islams egen opfattelse heraf, end det er historisk berettiget. I den henseende bør man efter min opfattelse kigge på fx de to bøger, jeg har anført nedenfor. Man kunne få den tanke, at Jespersen og Pittelkow er mere vidende om islamisme som politisk størrelse end om islams historie og teologi. Eller måske er de lidt angrebet af en “politisk korrekthed” over for islam som religion.
Under alle omstændigheder fortjener bogen at blive læst. Gerne af alle i dette land, ikke mindst af religiøse og kirkelige ledere og politisk aktive. For at sætte sagen på spidsen: Læs bogen førend det er for sent. Den er tilmed billig eller særdeles billig.
Til videre studier (begge bøger har gode litteraturlister m.m.)
- Brix, Helle Merete, Torben Hansen, og Lars Hedegaard. I krigens hus: Islams kolonisering af Vesten. 2003. Genoptryk i fjerde oplag. [Højbjerg]: Hovedland, 2006.
- Hansen, Torben, og Helle Merete Brix. Islam i Vesten – På Koranens Vej? København: Reitzels Forlag, 2002.
Der er åbenbart mange diskussioner om og indvendinger mod Jespersen og Pittelkows bog og mod de to, jeg nævner til sidst.
Men hvis man gerne vil vide noget om, hvad de islamiske lande selv står for og hvad de selv mener at kunne kalde menneskerettigheder, så læs The Cairo Declaration on Human Rights in Islam. Den findes i en kommenteret udgave hos Ulla Nørtoft Thomsen her.
En dansk oversættelse findes her (meget langt nede på siden, efter sætningen: “men her er paragrafferne på dansk.”)