“Hvordan skal Bibelen oversættes?” er emnet for to artikler af stud.theol. Henrik West. I den første behandler han bl.a. oversættelsens sprog.
Hovedspørgsmålet i denne sammenhæng er, om man i en bibeloversætteIse kan anvende ord og udtryk, som ikke indgår i en gennemsnitsdanskers ordforråd – eller om Bibelen skal oversættes, så den er umiddelbart forståelig for enhver.
Jeg er nok enig i resultatet, men ville nok snarere tale om to afveje, man skal undgå, i stedet for to principper, som man skal afbalancere. Jeg kan ikke se, at der er nogen modsætning mellem en idiomatisk oversættelse og en såkaldt konkordant oversættelse. De to begreber befinder sig nemlig ikke på samme akse. En idiomatisk oversættelse betyder, at man gengiver det, der står på godt dansk. At oversætte konkordant handler derimod om, at man oversætter på samme måde, hver gang et givet ord eller udtryk forekommer med samme betydning (jf. Henrik Wests egen artikel).
West argumenterer for, at man ikke skal undgå bibelske ord og begreber, bare fordi folk ikke kender dem eller forstår dem. Jeg er igen i konklusionen. Jeg er også helt enig i Wests tredje argument: at man ikke må ignorere den kirkesproglige tradition:
Ved arbejdet med en ny oversættelse må der altid tages hensyn til den eksisterende oversættelsestradition. Når Bibelen først er oversat til et sprog en gang, så er der grundlagt en tradition, som man ikke bare kan se bort fra. De bibelske ord og udtryk lever i de kristnes sind og tanke, og i kirkens liturgi, salmer, bønner osv.
Artiklen kan læses i Budskabet, der ligger online her og her.