Pedersen, Hans P. Brevene Fra Patmos. [Tåstrup]: Proskrift, 2004.
392 s. 248 kr. ISBN 87-986510-4-8.
Nogle indledende bemærkninger
Efter over nogle uger at have læst de første par kapitler (indtil s. 60) er jeg kommet til at sætte pris på denne lidt specielle bog. Den er formet som en personlig beretning om forfatterens besøg på Patmos. Men undervejs giver han og forskellige informanter os en masse viden om Patmos, Johannes’ Åbenbaring (Åb) og historien før og efter. Selv om jeg er uenig med forfatteren her og der, finder jeg faktisk bogen temmelig charmerende.
Man kan godt anlægge den betragtning, at der er for mange informationer, som strengt taget ikke er relevante for forståelsen af Åb. Men tag det som en oplevelse. Man skal ikke altid kimse af unødvendig viden.
Men naturligvis stiller det også krav til den læser, der først og fremmest vil forstå Åb bedre. Brevene fra Patmos er – vurderet på de første 50 sider – ikke en kritisk bog. Men det giver den sig heller ikke ud for.
I øvrigt er titlen måske en anelse ved siden af. Jesus dikterer et budskab til syv “engle” i syv menigheder, men der er tydeligvis tale om, at både disse diktater og resten af Åb skal sendes til alle syv (se Åb 1,11.19). Strengt taget er der derfor kun tale om ét brev, én bog eller ét skrift. Irenæus omtaler faktisk heller ikke Åb som “breve” (s. 41), men taler om, at enten Johannes eller åbenbaringen til ham “blev set” i slutningen af Domitians regeringstid.
Om bogens traditionelle materiale
Det betyder, at der nogle gange er tale om “traditionelt materiale.” Fx skriver Pedersen, at Plinius den Ældre nævner Patmos blandt forvisningsøerne. Han angiver ikke hvor, men jeg mener ikke, det er korrekt. Heller ikke selv om det står i mange bøger.
De mange antikke kilder rejser imidlertid mange spørgsmål. Kildekritik er ikke mindre vigtig, når det gælder dem, der skriver om romerske kejsere. Heller ikke kristne forfattere som Euseb kan bare læses ukritisk. Pedersen har valgt en anden tilgang. Det må respekteres, men det giver så også af og til anledning til korrektioner. Det er fx noget omdiskuteret, hvordan man skal vurdere det, Sueton skriver om Domitian (jf. her). Det gengiver Pedersen s. 32ff.
Jeg kommenterer i de følgende blogindlæg ikke på passager i bogen, hvis det er indlysende, at det ikke direkte har noget med Åb at gøre. Heller ikke på, hvad der måtte fortælles om f.eks. den ortodokse kirkes teologi. Det er ikke mit ærinde med disse noter.
Ingen registre
Personligt er jeg ikke speciel visuel, og min hukommelse er ikke, hvad den har været. Det sidste gør, at jeg savner registre bag i bogen, så jeg kan slå tilbage og få opfrisket, hvad alle navnene dækker over. F.eks. Skala. Det er sikkert indlysende, når man har været på Patmos, men det har jeg f.eks. ikke! Jeg kunne godt finde SKALA på det meget detaljerede kort s. 24 (trykkvaliteten er dog ikke for god, i al fald ikke i det eksemplar, jeg har), men hvad det lige var, kunne jeg ikke huske. Jeg fandt det dog efterfølgende s. 22. Og da jeg bladrede i et par bøger fra min reol kunne jeg se, jeg måtte have læst om Skala før!
Bogen har ordforklaringer, så man fx kan slå op og lære, at ‘kalispera’ betyder ‘godaften,’ og oversigt over de vigtigste kilder.
Godbidder
Pedersen giver en del information, som man ikke så ofte finder hos andre forfattere. Fx skriver han om fæstningsværket på Patmos og de konsekvenser, det må få for forståelsen af Patmos på Johannes’ tid (s. 30). Uanset om man nu måtte mene, at det i sidste ende er relevant for tolkningen af Åb, så er det godt at have den viden, så man i al fald forstår det, man i givet fald ikke måtte være enig i.
Et par spørgsmålstegn
Arkæologiske fund knytter egentlig ikke til ved Efesos, men ved tempelkulten i Milet(os). Bl.a. er det kun der, man har vandbærere (for Artemis, så vidt jeg husker). Det kan godt tænkes, at Patmos derfor snarere hører under Milet(os), og at Johannes havde virket i Milet(os) frem for i Efesos.
At Johannes skulle være sendt i eksil, er en mulighed, men det er en teori, vi først finder senere. Åb selv siger kun, at han var på Patmos ‘for Guds ords og Jesu vidnesbyrds skyld.’ Når Johannes ikke går mere i detaljer, skal man i første omgang nok være lidt forsigtig med at tolke Åb ud fra en sådan teori og i stedet undersøge teksten først.
Supplerende materialer
Jeg har undervejs suppleret Pedersens få kort ved at kigge på nogle af de udmærkede billeder på http://www.holylandphotos.org. Se mere her om det.
Pædagogisk stil
Pedersens personlige stil gør det efter min vurdering muligt at “smugle” en del faktuelt stof ind i folk. Fx om hvem forfatteren og modtagerne er (s. 38ff) og hvornår Åb er skrevet (s. 41f). Hvad Pedersen siger om Åb’s anledning er nok så traditionel. Jeg er blot ikke helt enig.
Jeg er spændt på, hvad de kommende sider vil bringe.