Hans-Ole Bækgaard – Olsen – har skrevet [intlink id=”32″ type=”post”]endnu et fint studiehæfte[/intlink] til Johannes’ Åbenbaring.
Indledningen
Indledningen følger op på det foregående hæfte:
Når Jesus kommer igen, vil du så møde Ham som din elskede Brudgom (og du som brud), hvorefter der skal fejres bryllupsfest (19,9), eller vil du møde Ham som Kriger (og du som modstander), hvorefter du skal dømmes til evig pine? (s. 5)
Skrap tale, men sagen er, at vi syndere har brug for en sådan skarp tale, hvis vi skal kunne blive ordentlig forberedt på dommedag.
Bækgaard lægger vægt på, at Åb 2–3 er relevant for os i dag og nævner bl.a. “kold kærlighed, åndelig død, vildfarelse og vranglære” (s. 6). Jeg er i øvrigt også enig i, at menighedernes engle er menighedens “ledere”, dvs. dens præster (s. 6), men naturligvis ikke kun dem. Menighederne har jo også ansvar for præsterne, som Luther fremhævede.
Alene ud fra denne indledning vil jeg skønne, at dette studiehæfte vil kunne anvendes sammen med Credo Kommentaren til Johannes’ Åbenbaring, som udkommer 30. september 2010 (se mere på Den sidste bog).
Bibelstudierne
I sin udlægning af de enkelte “sendebreve”, som Bækgaard vælger at kalde dem, udfoldes den overordnede forståelse. De fleste vil nok opdage, at der er et “ikke” for meget i femte nederste linje s. 11.
I afsnittet “Et liv i syndernes forladelse” (s. 12) burde Bækgaard have udfoldet noget mere, hvad omvendelse er. Omvendelse er ikke noget, vi præsterer, eller noget, vi kan gøre. Omvendelse fremkaldes af lov og evangelium. Loven skaber erkendelse af synd, mens evangeliet uddeler syndernes forladelse til den, som har erkendt synden og erfaret Guds vrede over synden. Det første afsnit s. 31 er langt bedre!
I det andet sendebrev fremlægger Bækgaard en tolkning, som jeg begrunder og uddyber nærmere i min kommentar, men i det store og hele deler jeg og Bækgaard forståelse. Det er altid vanskeligt at skrive studiespørgsmål, især til Åb. Man skal i al fald være forsigtig med ikke at lade sig føre bort fra teksten og dens teologi.
Det tredje sendebrev udlægges med kyndighed. Det er velskrevet, så problemerne ikke bliver vanskeligere at forstå, end de faktisk er. Men nægtes kan det ikke, at det kan kræve lidt eftertanke at forstå de kætterier, Kristus advarer imod. Det er til gengæld vigtigt, for de kætterier er ikke mindre aktuelle i dag. Tværtimod. Der er bid i spørgsmålet, om læserne oplever, at der kæmpes mod falsk teologi. Det fremgår ikke direkte af Åb, hvad man bør gøre, hvis det ikke er tilfældet. Det fremgår derimod af mange andre steder i Bibelen.
Det kommer udlægningen af det fjerde sendebrev nærmere ind på. Bækgaard understreger med rette, at Kristus advarer meget stærkt mod vranglære. Spørgsmålet er så, om der egentlig i dag er så mange, der vil lytte. Der påhviler dem, der har erkendt alvoren i Kristi formaninger, et stort ansvar, som de skal svare for på dommedag. Det sjette sendebrev viderefører samme tema (se f.eks. s. 35-37). “Så siger Herren” er udskiftet med “Sådan fortolker jeg …”, som Bækgaard med rette mere end antyder.
I udlægningen af det sidste sendebrev indleder Bækgaard med, at skrive, at får “anledning til at elske desto mere for at vinde sin elskede tilbage”, når menighedens medlemmer svigter ham (s. 40) og altså elsker afguder og falske lære. Men Kristus elsker nu ikke mere, når han formaner til omvendelse og tro, end da han gav sig selv for vore synder. Derimod kan man sige, at den samme kærlighed får ham til at kalde til omvendelse og tro. Jeg er i øvrigt ikke helt sikker på, hvad overskriften “Kærlighedens problem” (s. 40) egentlig betyder.
Anbefales varmt
Trods mine småkritiske bemærkninger medgiver jeg studiehæftet mine varmeste anbefalinger. Jeg føler mig (med ovenstående in mente) meget godt hjemme i Bækgaards tolkninger. Studiehæftet vil fint kunne bruges sammen med min kommentar.
Hans-Ole Bækgaard, Jeg kender dine gerninger. De syv menighedsbreve. Fredericia: Lohse, 2009. 44 sider samt præsentation af forfatteren og to sider til egne noter.