Børnesangen og Matt 7,24-27
Vi kender vist alle børnesangen “Den kloge mand på klippen bygged hus.” Det er fint, at vi synger denne sang ind i børnene. Men det er en alvorlig sang, som handler om tro og lydighed imod Guds ord. Det ser man, når læser den i lyset af den underliggende Matthæus-tekst i Matt 7,15-27.
De falske profeter (Matt 7,15-23)
Lignelsen begynder med et “derfor.” Man skal altid kigge godt efter, når man ser ord som derfor eller altså.
I Matt 7,15ff advarer Jesus mod de falske profeter, som kommer til menigheden i fåreklæder, men indeni er glubske ulve, der blot vil gøre det af med fårene og mæske sig i dem. Man kan kende dem på deres frugter. Som Jesus siger, er det så enkelt, for det træ, der bærer gode frugter, er et godt træ, og det træ, der bærer dårlige frugter, er et dårligt træ. Der er ikke mulighed for udflugter. Sindelag og hensigt er ikke alene nogen gyldig målestok. Nej, det er altså enkelt, at et godt træ ikke kan bære dårlige frugter og omvendt.
Hvad er da falske profeters frugter? Det er først og fremmest deres profetier. Falske profeter er mennesker, der giver deres ord og lære ud for at være Kristi ord og lære, skønt det er løgn. Vil man værne sig mod falske profeter, må man først og fremmest være opmærksom på deres forkyndelse og undervisning. For det er med falsk lære – vranglære – at de gør det af med fårene og mæsker sig i dem.
De falske profeter, der bærer dårlige frugter, er altså dårlige træer. Hvad vil der ske med dem? Jo, siger Jesus: “Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden” (Matt 7,19). Der er ikke nogen tvivl om, at Jesus hermed tænker på dom og fortabelse. Det er en advarsel: indirekte mod at være en falsk profet. Men falske profeter vil jo netop ikke lytte; det er derfor, de er falske profeter. Direkte er det en advarsel til menigheden, Kristi legeme, mod at lytte til falske profeter.
I v. 21-23 fortsætter Jesus med en nærmere beskrivelse af disse falske profeter: “Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje” (Matt 7,21).
De falske profeter kalder skam Jesus for deres Herre, men de handler ikke efter Kristi himmelske Faders vilje. Ham, som bl.a. vil, at vi skal lytte til Jesus og handle efter, hvad han siger. De har bare deres “Herre, Herre” i munden.
De profeterer i Jesu navn, men han har ikke sendt dem og ikke givet dem at profetere det budskab, de kommer med. De uddriver onde dæmoner i Jesu navn og gør mange mægtige gerninger, men alligevel hverken kender de Jesus eller handler på hans vegne. Og Jesus anerkender heller ikke dem: “Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!” (Matt 7,23).
Lignelsen (Matt 7,24-27)
Og så er det, Jesus fortæller om den kloge mand, der bygger på klippen, på Kristus, og derfor “hører og handler efter disse ord” og efter, hvad Kristus ellers har sagt. Derfor står det hus, der her bygges, fast, når dommedagens storm og uvejr kommer. Hvorimod “enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand”. Det hus, det falder, for det er bygget på sand. På menneskeord På vranglære.
Lignelsens egentlige ærinde
Lignelsen om den kloge mand og tåben handler altså ikke først og fremmest om, at den enkelte troendes liv skal være i overensstemmelse med Guds ord, selv om det da er sandt nok. Jesu lignelse handler først og fremmest om og er rettet mod dem, der giver sig ud for at være Jesu talsmænd og stedfortrædere. Men de er falske profeter, de er vranglærere. De har “Herre, Herre” i deres mund og de peger på alle de ting, de gør, men deres frugter afslører dem. De ringeagter Guds ord og sætter sig selv i Kristi sted, når de mener, deres egne ord og deres egen lære er bedre end Kristi ord og lære.
De to byggerier
De bygger skam et hus, de bygger “kirke”, men ikke en kirke, der består, når dommen kommer. Så vil det vise sig, at kun de sande profeter er lydige mod Guds ord. Så vil det vise sig, at kun dem, der virkelig taler Guds ord og derfor taler som Guds ord, er lydige mod Guds ord. Kun de hører Kristi ord og handler efter dem. Kun de bygger derfor Kristi kirke.
De andre bygger en kirke, men en kirke, der dybest set er Satans synagoge. En kirke, som ikke er Kristi legeme. En kirke, hvis budskab ikke frelser.
Sådan er falske profeter og vranglærere. De fornægter skam ikke Kristi navn åbenlyst – det er i al fald sjældent – og de gør selvfølgelig ikke undere og mægtige gerninger i Satans navn. De kalder skam Kristus for “Herre, Herre,” men hans ord og befalinger har de blandet op med egne meninger og befalinger. Således erstatter de Kristi ord og lære med deres egne ord.
Børnesangen igen
Det er ganske udmærket, at børn lærer at synge den sang. Det er blot vigtigt, at de også lærer alvoren. Man skal kun bygge på Kristi ord og lære. Ikke på vranglære, uanset hvor den stammer fra. Om man bygger på det ene eller det andet, er nemlig en alvorlig sag, som afgør, hvor evigheden skal tilbringes. Det ved Satan. Derfor har han altid sat alt ind på at så tvivl om Guds ord og forurene den rene lære.
Til gengæld er det også stærke “våben”, der er givet i hænde på den, der vil tale Guds ord og som Guds ord, for med Guds ord, Kristi lære, det rene evangelium, bygges der kirke på klippen. Dét hus bliver stående.
Gud give, at vi ikke gør fælles sag med falske profeter og vranglærere, men bekæmper al frafald fra Guds ord og holder os til Guds ord, så vi ikke bare lytter til Kristi ord, men også handler efter det.
På en anden blog har jeg læst en prædiken, som jeg egentlig tror, er meget typisk for prædikener over Matt 7,15-27. Det er ikke så interessant, hvem der har skrevet den (men hvis man vil se prædikenen, så ligger den her og her).
Jeg er enig i den alvor, som OVJ peger på. Jeg er også glad for at se henvisninger til Ef 2,8 og Joh 3,16. Det er gode og stærke vers.
Men det forekommer mig, at OVJ kæmper noget med at få Matt 7,15-27 forenet med Ef 2,8 og Joh 3,16. Det kan jeg godt forstå. Selv tror jeg, det hænger sammen med den måde, som man(ge) tit fortolker Matt 7,15-27 på. Også lignelsen til slut.
OVJ har jo helt ret i, at vi frelses af tro uden lovgerninger, som Paulus siger. Hele Galaterbrevet er jo også et opgør med, at vi skulle frelses af tro plus noget andet. Det er godt og rigtigt at understrege.
Men hvordan skal man så forstå det, at der tales om gerninger her og andre steder? Vil man lade Guds ord stå, og det ser ud, som om OVJ gerne vil det, så kan man jo ikke bare ignorere det. Og det skal man heller ikke. Men det er jo vigtigt helt og fuldt at lade f.eks. Ef 2,8 stå. Hvordan gør man det?
I Matt 7,15-27 taler Jesus om falske profeter. Det er rigtigt, som OVJ siger i den første del af prædikenen (øverst i dette indlæg), at "profeter" øver stor indflydelse på os. Men det er ikke den normale definition. En profet er en, der taler de ord, som Gud har befalet ham at tale på sine vegne. En falsk profet er følgelig en, der hævder at tale Guds ord, men som ikke er sendt og som ikke gør det. OVJ henviser til Jer 6,14. Med rette, for de prædiker som regel "fred, fred, hvor der ingen fred er." Andre prædiker dog Guds vrede og forbandelse og glemmer evangeliet. Andre igen blander evangeliet sammen med krav om lovgerninger. Det er det, Paulus skriver imod i Galaterbrevet.
De (falske) profeters frugter er det, som (falske) profeter gerne skulle producere. Her tror, OVJ og mange, mange andre glider i forståelsen. Fordi frugter i øvrigt er vores gerninger, så bliver det, man ender med at fokusere på. OVJ ender vist også der, men han begynder med at sige, at der er to grupper af falske profeter. Dem, der siger noget, der ikke passer. Og dem, der ikke lever efter hvad de forkynder.
Jeg tror, man skal være mere fokuseret på, hvad frugter er her i Matt 7,15-27. De falske profeter er folk, der giver sig ud for at være sendt med ord fra Gud, men ikke er det, og ikke taler Guds ord. De taler altså deres egne ord. Deres "frugter" er det, de siger, og i længden også det, de gør. For hykleri kommer som regel altid for en dag, før eller siden. Jeg tror derimod ikke, at Jesus taler om, at prædikanter kan være falske profeter, "bare" fordi de er syndere. Det er vi alle. Men forkynder man dom over synden og frelse for syndere, der er- og bekender sin skyld og sine synder, og selv er inde under dette budskab, så er man ikke en falsk profet.
Når det gælder andre steder, f.eks. Matt 25,31-46, så lærer Jesus heller ikke der frelser på grundlag af (lov)gerninger. Gerningerne er derimod indikatorer på, at de har troen. Vi kan ikke rigtig se forskel, men det kan han. For Gud er der forskel på troens gerninger og vantroens gerninger. Det er der ikke altid for os. Men naturligvis er der gerninger, som ikke er af tro. Gerninger, som en troende ikke kan gøre, uden at Helligånden forlader det menneske. Et sådant menneske, som Helligånden har forladt, kan sagtens lyde og se ud som en kristen uden at være det. Det vil sige, at en prædikant, som stadig lyder som en kristen, kan være en hykler. Det kan vi menneske bare ikke vide. Ikke før det menneske lader masken falde og træder frem som vranglærer eller lever i åbenlys synd. Hvad der jo desværre sker alt for tit.
Men, kunne man indvende, er det ikke rigtigt, at kristne (troende) mennesker skal gøre gode gerninger? Jo, det er rigtigt. Men som OVJ selv siger, så er det ikke dem, der gør vi bliver frelst. Det er i virkeligheden heller ikke manglen på gode gerninger, der gør, at vi ikke bliver frelst. Det ville jo gøre gerningerne til en del af frelsesgrundlaget. Nøglen er, at det er af tro og tro alene, at vi frelses. Men den troende gør gode gerninger. Den troende er et godt træ, der bærer gode frugter. Det taler Jesus om andre steder. Frugterne, Jesus taler om her, er derimod, hvad der bliver sagt, og hvordan profeterne og siden prædikanterne tager sig af deres menighed.
Når jeg mener, Matt 7,15-27 skal forstås på den måde, så hænger det sammen med, at vi må se Matt 7,15-27 som ét afsnit. Jeg har prøvet at sammenfatte, hvordan jeg tror, det skal forstås i ovenstående indlæg.