Luthers kritiserer i sit skrift Om den trælbundne vilje Erasmus fra Rotterdam, fordi denne benægtede, at Skriften i sig selv ikke kan give os sikker viden. Sådan kan en kristen ikke tale, påviser Luther.
Læsningerne til 18. søndag efter trinitatis efter anden række - denne søndag falder i 2008 på den 21. september - er Sl 121, som lærer os om Herrens trofasthed; 1 Joh 4,12-16a, som handler om Guds og vores kærlighed og forholdet mellem disse to; og evangeliet i Joh 15,1-11, som forkynder vores totale afhængighed af Kristus som den, der frelser og giver liv fra først til sidst. Vi retfærdiggøres på grund af Kristi ord. Vi helliggøres ved at være og blive i Ham. Udenfor Ham er der hverken retfærdiggørelse eller helliggørelse.
Læsningerne til 6. søndag efter Trinitatis efter anden række falder i 2008 den 29. juni. Fra Det gamle Testamente læses De ti bud og indledningen hertil fra 2 Mos 20,1-17. De ti bud er Guds lov, som blev givet til Israels folk. Under det nye testamente er vi ikke længere under denne lov, men under kærlighedens lov, som imidlertid langt på vej er sammenfaldende med De ti bud. Loven som sådan åbenbarer Guds vilje, men ikke hele Guds vilje! Lovens væsentligste hensigt er at åbenbare for os, at ethvert menneske er en synder og uden undskyldning over for Gud. For selv om man ikke har De ti Bud, så har man en moral, som man ikke holder (jf. Rom 1–3).
Evangeliet i Matt 19,16-26 viser, hvad Jesus siger til en, der fejlagtigt tror, at han kan opfylde loven. Han forkynder lovens i dens strenghed og sætter fingeren på lige netop det punkt, som afslører, at den rige mand ikke frygter og elsker Gud og stoler på ham over alle ting, men i stedet sætter sin lid til sin rigdom.
Pointen er, at det er umuligt både for en rig og for alle andre. Men det er ikke umuligt for Gud. Hvordan det er muligt for Gud, får vi at vide i de sidste kapitler af alle evangelierne: Jesus måtte lide, dø og opstå for at frelse. Epistlen i Rom 3,23-28 udfolder, hvordan vi kan blive frelst eller retfærdiggjort.
Jeg har tidligere blogget om
Philipp Melanchthon, bl.a. gengivet et lille stykke om
retfærdiggørelsen og troen fra troslæren
Loci.
Melanchthon har også en udmærket gennemgang af loven. Langt bedre end hvad både fag- og amatørteologer ofte skriver nu…
Læs resten
Et af de vigtigste skrifter, Luther skrev i begyndelsen af reformationen, var
Om et kristenmenneskes frihed. Den blev udgivet i 1520. Heri hedder det i Inger Margrethe Kofod-Svendsens oversættelse:
For det sjette: Du spørger: Hvad er det da for
…
Læs resten
Den officielle indførelse af lutherdommen i Danmark
Den 30. oktober 1536 indførte Christian den 3. lutherdommen som officiel religion i Danmark som den foreløbige afslutning på ca. 10 års udvikling.
Det lange, seje træk
Der forestod nu en kæmpeopgave med…
Læs resten
Lektor i Det nye Testamente ved Aarhus Universitet, dr.theol. Helge Kjær Nielsen har på kristendom.dk forsøgt at forklare, hvad Matt 22,11-14 handler om. Kjær Nielsens svar er problematisk af flere grunde.
Metoden
Helge Kjær Nielsen skriver, at “Man får uvilkårligt…
Læs resten
Teresa og gerningerne i verdensdommen – og gru
En M. O. har i Kristeligt Dagblad en betragtning om “Moder Teresa,” som fortjener en bemærkning. Ikke fordi den handler om Teresa, men fordi der er alt for mange, der tænker som…
Læs resten
Makedoneren (eller albaneren?) Agnes Gonxha Bojaxhiu med det lange ophold i Kolkata, Indien (“Moder Teresa”) har både før og efter sin død givet anledning til mange samtaler og debatter. Nu diskuterer man hendes tro og tvivl.
Ét er, hvad katolikkerne…
Læs resten
Den folkekirkelige biskop emeritus Holger Jepsen skriver om lignelsen om farisæeren og tolderen i Kristeligt Dagblad. Farisæerens “uskyldige selvglæde var blevet til hovmod,” han var kommet “for at stille sig an,” mener Jepsen. Det sidste svarer til Jesu kritik i…
Læs resten 