Luthers kritiserer i sit skrift Om den trælbundne vilje Erasmus fra Rotterdam, fordi denne benægtede, at Skriften i sig selv ikke kan give os sikker viden. Sådan kan en kristen ikke tale, påviser Luther.
Hvad Luther i tilknytning til Sl 119 skrev om at studere teologi.
Læsningerne til 7. søndag efter Trinitatis efter anden række - denne søndag falder i 2008 på 6. juli 2008 - er fra Det gamle Testamente Præd 3,1-11, som lærer os, at det i modsætning til, hvad vi i vores vantro forestiller os, er Gud, der har al magt og styrer alle ting. I mødet med denne tekst afsløres det, at vi ikke stoler på og ønsker, at Gud er Gud. Den bliver en lovens tale til os. Men for den troendes nye natur er det også det kristne menneskes frihed fra lovens krav og fra egne hjemmelavede krav, som vi tror, vi skal opfylde, for at Gud vil os det godt. Ja, vi må tage Guds gaver af hans hånd (jf. Præd 3,12-14, som jeg da også synes, man bør læse).
I Matt 10,24-31 underviser Jesus os ud fra evangeliets synsvinkel. Vi skal ikke frygte Gud, for han er vores himmelske fader. Ganske vist vil vi møde hån, spot og forfølgelse, sådan som også Jesus gjorde. Men det er Gud, der fælder dommen. Han giver oprejsning og evigt liv - eller det modsatte. Når det gælder kristne, er Guds omsorg så stor, at endog vores hovedhår er talt. Tidspunktet for en discipels død er fastsat af Gud. Når der er brug for, at Jesus underviser os i dette, skyldes det dog, at vi af natur ønsker selv at være lærer og herre og slippe for korset.
Epistlen i Rom 8,1-4 følger op på budskabet fra 6. søndag efter Trinitatis, hvor retfærdiggørelsen ved tro, ikke ved lovgerninger var i centrum (jf. For mennesker umuligt, for Gud muligt [6. søndag efter Trinitatis - Matt 19,16-26]). Retfærdiggørelsen har virkelig intet med lovgerninger at gøre. Men den retfærdiggjorte gives Helligånden, for at lovens krav skal opfyldes i os.
Luthers salme Vor Gud han er så fast en borg er en af de stærkeste salmer, Luther skrev. Det var også en af de alleralvorligste, når man tog tiden i betragtning.
Erfaringen har sin plads i luthersk teologi og prædikenlære.
Luther-kommentar til ønsket om at høre noget nyt.
Luthers rigdom: tilfredshed og tre børn i ægteskab - i modsætning til de pavelige teologer
Gennemgang af Matt 22,15-22
Tekstens sammenhæng
Denne søndags prædiketekst følger umiddelbart efter prædiketeksten til
20. søndag efter Trinitatis. Lignelsen om kongesønnens bryllup gør Jesu modstandere så vrede, at de vil fange ham med ord.
De slutter sig også sammen,…
Læs resten
Et af de vigtigste skrifter, Luther skrev i begyndelsen af reformationen, var
Om et kristenmenneskes frihed. Den blev udgivet i 1520. Heri hedder det i Inger Margrethe Kofod-Svendsens oversættelse:
For det sjette: Du spørger: Hvad er det da for
…
Læs resten
I går, den 6. oktober, var det årsdagen for udgivelsen af Luthers Om kirkens babyloniske fangenskab, et af hovedværkerne i reformationen. Den blev udgivet i 1520. I sit opgør med pavekirkens påstand om, at der er syv sakramenter, skrev…
Læs resten