For mennesker umuligt, for Gud muligt (6. s. e. Trinitatis – Matt 19,16-26; 2 Mos 20,1-17; Åb 3,14-22)
Læsningerne til 6. søndag efter Trinitatis efter anden række falder i 2008 den 29. juni. Fra Det gamle Testamente læses De ti bud og indledningen hertil fra 2 Mos 20,1-17. De ti bud er Guds lov, som blev givet til Israels folk. Under det nye testamente er vi ikke længere under denne lov, men under kærlighedens lov, som imidlertid langt på vej er sammenfaldende med De ti bud. Loven som sådan åbenbarer Guds vilje, men ikke hele Guds vilje! Lovens væsentligste hensigt er at åbenbare for os, at ethvert menneske er en synder og uden undskyldning over for Gud. For selv om man ikke har De ti Bud, så har man en moral, som man ikke holder (jf. Rom 1–3).
Evangeliet i Matt 19,16-26 viser, hvad Jesus siger til en, der fejlagtigt tror, at han kan opfylde loven. Han forkynder lovens i dens strenghed og sætter fingeren på lige netop det punkt, som afslører, at den rige mand ikke frygter og elsker Gud og stoler på ham over alle ting, men i stedet sætter sin lid til sin rigdom.
Pointen er, at det er umuligt både for en rig og for alle andre. Men det er ikke umuligt for Gud. Hvordan det er muligt for Gud, får vi at vide i de sidste kapitler af alle evangelierne: Jesus måtte lide, dø og opstå for at frelse. Epistlen i Rom 3,23-28 udfolder, hvordan vi kan blive frelst eller retfærdiggjort.