Når enker ofres … og ofrer (23. s. e. Trin. – Jer 7,1-11; Fil 3,17-21; Mark 12,38-44)

Læsningerne til 23. søndag efter Trinitatis efter anden række - i 2008 er det den 26. oktober og søndagen før Alle helgens dag - lader os se to slags mennesker: Den ene er farisæeren, der sætter sin lid til løgneord, der intet gavner, og som derfor er fjender af Kristi kors. Den anden er enken, der repræsenterer dem, der har borgerskab i Himlen. De sætter deres lid til Gud i alle ting og i tro gør de gode gerninger. Læsningerne er Jer 7,1-11 og Fil 3,17-21. Prædiketeksten er Mark 12,38-44.