Folkekirken, Den augsburgske Bekendelse og islam
Artiklen kritiserer, at bl.a. den danske folkekirke ikke tager sine bekendelser alvorligt. Spørgsmålet om Den augsburgske Bekendelses forkastelse af muhamedanismen (islam) drejer sig om, hvor vidt man har en tro og lære, som frelser. Det gør enhver fornægtelse af treenighedslæren ikke. Derfor er det en alvorlig sag, hvis der opstår tvivl om treenighedslæren, uanset om det er kirker eller enkeltpersoner, der f.eks. mener, at kristne og muslimer tilbeder samme Gud.