Guds vingård og dens forpagtere (20. s. e. Trin. – Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44)
Læsningerne til 20. søndag efter Trinitatis efter anden række – det er den 5. oktober i 2008 – handler om dommen over det vantro Israel og Guds frelse af enhver, der tror på ham, som blev vraget og forkastet for vores skyld.
Den gammeltestamentlige læsning står i Es 5,1-7, som er en lignelse om det vantro Israel i form af en sang om en vingård.
Epistlen, Rom 11,25-32, handler om forhærdelsen over en del af Israel fra Paulus' brev til romerne. Også jøder må frelses på præcis samme måde som alle andre, og ikke ved en eller anden spekulativ øjebliksbegivenhed lige før Jesu genkomst, endsige i løbet af et fremtidigt "tusindårsrige."
I evangeliet i Matt 21,28-44 tager Jesus nøjagtig det samme spørgsmål op i to lignelser. Jesu forklarer, hvordan hedningerne først sagde nej, men alligevel går ud og arbejder i vingården, mens de ikke-troende jøder foregiver at (ville) være i vingården, men reelt ikke går ind.
I den anden lignelse fortæller Jesus, at jøderne vil slå Guds Søn ihjel. Det gør de nogle få dage senere, selv om de endog selv svarer Jesus på, hvad det vil medføre. Men det betyder ikke Guds riges udslettelse, for Guds rige vil blive givet til et andet folk, mens jøderne som helhed vil blive ramt af Guds dom.