I november 2007 skrev jeg om Luk 4,16-30 i de to nye oversættelser: Bibelen på hverdagsdansk (BPH) og Den Nye Aftale (DNA). Jeg noterede mig, at “DNA tilføjer i øvrigt – ligesom senere i v. 27 – at der var mange jødiske enker, hvilket jo er sandt. Men egentlig står der jo bare, at der var mange enker i Israel.”
Den 8. februar 2007 har Jan Frost en kommentar i Kristeligt Dagblad, hvor han gør opmærksom på, at DNA – med en enkelt undtagelse, i et citat fra GT – ikke bruger ordet “Israel” (se “Den Nye Aftale uden Israel“). Det kan nok undre, at det er så systematisk. For refererer ordet Israel til landet, så kan de fleste vist godt forstå det, som Jan Frost også skriver.
Jan Frost har også et forslag til, hvorfor DNA udelader ordet:
“Det er derfor også svært at frigøre sig for en følelse af, at oversætterne har ladet sig lede af ikke bare bestemte teologiske motiver, men i virkeligheden også en bestemt, aktuel politisk holdning til sammenhængen mellem jøderne og det landområde, som både på Bibelens tid og i dag hedder Israel.”
Én ting er, om det er nødvendigt at omskrive, sådan som DNA gør. Noget andet er, om det er forkert. Noget helt tredje er, hvilke motiver der måtte være.
Men hvor mange af stederne er der egentlig tale om selve landet, snarere end Guds folk, dvs. dem, der troede, at Kristus ville komme, og dem, der efter hans komme tror, at han er kommet? Eller om dem, der selv mente, at de var det, uanset om de troede på Kristus?
Jeg har lavet en liste over de NT-steder, hvor ordet Israel forekommer i grundteksten. Så kan du selv tjekke. Måske vi så at sige kan sammenligne noter om nogle dage? Du kan jo give mig et praj i en kommentar til dette indlæg om, hvad du synes!
Israel-steder i Det nye Testamente (den autoriserede oversættelse fra 1992)
Matthæusevangeliet 2,6 Du, Betlehem i Judas land, du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster. Fra dig skal der udgå en hersker, som skal vogte mit folk, Israel.«
Matthæusevangeliet 2,20 og siger: »Stå op, tag barnet og dets mor med dig og drag til Israels land. For de, der stræbte barnet efter livet, er døde.«
Matthæusevangeliet 2,21 Og han stod op, tog barnet og dets mor med sig og kom til Israels land.
Matthæusevangeliet 8,10 Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham: »Sandelig siger jeg jer: Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel.
Matthæusevangeliet 9,33 Jesus drev dæmonen ud, og den stumme kunne tale. Folkeskarerne undrede sig og sagde: »Aldrig før er noget lignende set i Israel.«
Matthæusevangeliet 10,6 men gå derimod til de fortabte får af Israels hus.
Matthæusevangeliet 10,23 Når de forfølger jer i én by, så flygt til den næste. Sandelig siger jeg jer: I når ikke til ende med Israels byer, før Menneskesønnen kommer.
Matthæusevangeliet 15,24 Han svarede: »Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus.«
Matthæusevangeliet 15,31 så skaren undrede sig, da de så, at stumme talte, vanføre blev raske, lamme gik, og blinde kunne se. Og de priste Israels Gud.
Matthæusevangeliet 19,28 Jesus sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Ved verdens genfødelse, når Menneskesønnen tager sæde på sin herligheds trone, skal også I, som har fulgt mig, sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer.
Matthæusevangeliet 27,9 Da opfyldtes det, som er talt ved profeten Jeremias, som siger: »Og de tog de tredive sølvpenge, den pris, han blev vurderet til, han der blev vurderet, af Israels børn,
Matthæusevangeliet 27,42 »Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Han er jo Israels konge, lad ham nu stige ned fra korset, så vil vi tro ham.
Markusevangeliet 12,29 Jesus svarede: »Det første bud er: ›Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én,
Markusevangeliet 15,32 Kristus, Israels konge– lad ham nu stige ned fra korset, så vi kan se og tro!« Også de, der var korsfæstet sammen med ham, hånede ham.
Lukasevangeliet 1,16 og mange af Israels børn skal han føre tilbage til Herren deres Gud.
Lukasevangeliet 1,54 Han har taget sig af sin tjener Israel og husker på sin barmhjertighed
Lukasevangeliet 1,68 Lovet være Herren, Israels Gud, for han har besøgt og forløst sit folk.
Lukasevangeliet 1,80 Drengen voksede op og blev stærk i ånden, og han var i ørkenen til den dag, da han skulle træde frem for Israel.
Lukasevangeliet 2,25 I Jerusalem var der en mand ved navn Simeon; han var retfærdig og from og ventede Israels trøst. Helligånden var over ham,
Lukasevangeliet 2,32 Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel.
Lukasevangeliet 2,34 Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans mor: »Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges
Lukasevangeliet 4,25 Og jeg siger jer, som sandt er: Der var mange enker i Israel på Elias’ tid, dengang himlen var lukket i tre år og seks måneder, så der blev stor hungersnød i hele landet;
Lukasevangeliet 4,27 Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid; og ingen af dem blev renset, men det blev syreren Na’aman.«
Lukasevangeliet 7,9 Da Jesus hørte det, undrede han sig over ham og vendte sig om og sagde til den skare, der fulgte ham: »Jeg siger jer, ikke engang i Israel har jeg fundet så stor en tro.«
Lukasevangeliet 22,30 for at I skal spise og drikke ved mit bord i mit rige, og I skal sidde på troner og dømme Israels tolv stammer.
Lukasevangeliet 24,21 Og vi havde håbet, at det var ham, der skulle forløse Israel. Men til alt dette kommer, at det i dag er tredje dag, siden det skete.
Johannesevangeliet 1,31 Jeg kendte ham ikke, men for at han skal åbenbares for Israel, derfor er jeg kommet og døber med vand.«
Johannesevangeliet 1,49 Nathanael udbrød: »Rabbi, du er Guds søn, du er Israels konge!«
Johannesevangeliet 3,10 Jesus svarede: »Du er lærer i Israel og forstår ikke det?
Johannesevangeliet 12,13 De tog da palmegrene og gik ham i møde, og de råbte: Hosianna! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn, Israels konge!
Apostlenes Gerninger 1,6 Mens de nu var sammen, spurgte de ham: »Herre, er det nu, du vil genoprette Riget for Israel?«
Apostlenes Gerninger 2,36 Så skal da hele Israels hus vide for vist, at den Jesus, som I har korsfæstet, har Gud gjort både til Herre og til Kristus.«
Apostlenes Gerninger 4,10 så skal I alle, ja, hele Israels folk vide, at det er i Jesu Kristi, nazaræerens, navn, ham som I korsfæstede, men som Gud oprejste fra de døde, at denne mand står rask foran jer.
Apostlenes Gerninger 4,27 Ja, i sandhed, de har slået sig sammen i denne by mod din hellige tjener Jesus, som du har salvet, både Herodes og Pontius Pilatus, sammen med folkene og Israels stammer
Apostlenes Gerninger 5,21 De adlød, og tidligt om morgenen gik de hen på tempelpladsen og begyndte at undervise. Imidlertid kom ypperstepræsten og hans folk; de sammenkaldte Rådet, hele Israels ældsteråd, og sendte bud til fængslet om, at apostlene skulle føres frem.
Apostlenes Gerninger 5,31 Ham har Gud ophøjet til fyrste og frelser ved sin højre hånd for at give Israel omvendelse og syndsforladelse.
Apostlenes Gerninger 7,23 Da han var fyldt fyrre år, fik han den tanke at besøge sine brødre, Israels børn.
Apostlenes Gerninger 7,37 Det var den Moses, som sagde til israelitterne: ›Gud vil lade en profet som mig fremstå for jer, en af jeres egne.‹
Apostlenes Gerninger 7,42 Da vendte Gud sig bort og prisgav dem til at dyrke himlens hær, som der er skrevet i Profeternes Bog: Bragte I mig slagtofre og afgrødeofre de fyrre år i ørkenen, Israels hus?
Apostlenes Gerninger 9,15 Men Herren sagde til ham: »Gå! For han er det redskab, jeg har udvalgt til at bringe mit navn frem for hedninger og konger og Israels børn,
Apostlenes Gerninger 10,36 Det er det ord, Gud sendte til Israels børn, da han forkyndte fred ved Jesus Kristus; han er alles Herre.
Apostlenes Gerninger 13,17 Dette folks Gud, Israels Gud, har udvalgt vore fædre. Han gjorde folket stort under opholdet i det fremmede, i Egypten, og førte dem ud derfra med løftet arm.
Apostlenes Gerninger 13,23 Af hans slægt har Gud givet Israel en frelser, som han havde lovet, Jesus.
Apostlenes Gerninger 13,24 Forud for hans fremtræden havde Johannes prædiket omvendelsesdåb for hele Israels folk.
Apostlenes Gerninger 28,20 Det er altså grunden til, at jeg har bedt om at måtte træffe jer og tale til jer; for jeg bærer denne lænke på grund af Israels håb.«
Romerbrevet 9,6 Dog ikke sådan at forstå, at Guds ord er slået fejl. Det er ikke alle, som kommer fra Israel, der er Israel,
Romerbrevet 9,27 Men om Israel råber Esajas: »Selv om Israels børn er talrige som havets sand, skal kun en rest frelses;
Romerbrevet 9,31 Israel derimod, som stræbte efter en lov, der kunne føre til retfærdighed, nåede ikke til en sådan lov.
Romerbrevet 10,19 Men har Israel da ikke forstået? spørger jeg. Allerede Moses siger: Jeg vil ægge jeres vrede mod noget, der ikke er et folk, vække jeres trods mod et uforstandigt folk.
Romerbrevet 10,21 Men om Israel siger han: Dagen lang rakte jeg hænderne ud imod et ulydigt og genstridigt folk.
Romerbrevet 11,2 Gud har ikke forkastet sit folk, som han først har vedkendt sig. I ved jo, hvad Skriften siger i stykket om Elias, hvordan han træder frem for Gud og anklager Israel:
Romerbrevet 11,7 Hvad kan vi da slutte heraf? At det, som Israel stræber efter, har det ikke opnået, men de udvalgte har opnået det. De andre blev forhærdet
Romerbrevet 11,25 Brødre, for at I ikke skal stole på jeres egen klogskab, vil jeg have, at I skal kende denne hemmelighed: Der hviler forhærdelse over en del af Israel, indtil hedningerne fuldtalligt kommer ind;
Romerbrevet 11,26 så skal hele Israel frelses– som der står skrevet: Befrieren skal komme fra Zion, han fjerner ugudelighed fra Jakob.
1. Korintherbrev 10,18 Tænk på Israels folk: Har de, som spiser af offeret, ikke fællesskab med alteret?
2. Korintherbrev 3,7 Men når dødens tjeneste, indhugget i sten med bogstaver, havde sin herlighed, så at Israels børn ikke kunne se på Moses’ ansigt på grund af hans ansigts stråleglans, der dog forsvandt,
2. Korintherbrev 3,13 og gør ikke som Moses, der lagde et slør over sit ansigt, for at Israels børn ikke skulle se, at det, der forsvandt, hørte op.
Galaterbrevet 6,16 Og alle, som vil leve efter denne regel: Fred og barmhjertighed være med dem, og med Guds Israel!
Efeserbrevet 2,12 – husk, at I dengang var adskilt fra Kristus, udelukket fra borgerret i Israel og fremmede for forjættelsens pagter, uden håb og uden Gud i verden.
Filipperbrevet 3,5 omskåret på ottendedagen, israelit af fødsel, af Benjamins stamme, hebræer af hebræere, lovtro farisæer,
Hebræerbrevet 8,8 For han dadler dem under den første pagt, når han siger: »Der skal komme dage, siger Herren, da jeg opretter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus,
Hebræerbrevet 8,10 Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med Israels hus, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger mine love i deres indre og skriver dem i deres hjerte. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.
Hebræerbrevet 11,22 I tro talte Josef, da han nærmede sig sit endeligt, om Israels børns udgang af Egypten og befalede, hvad de skulle gøre ved hans døde ben.
Åbenbaringsbogen 2,14 Men lidt har jeg imod dig: Du har nogle, som holder fast ved Bileams lære, ham der lærte Balak at stille fælde for Israels børn, så de spiste afgudsofferkød og bedrev utugt.
Åbenbaringsbogen 7,4 Og jeg hørte tallet på de beseglede: ét hundrede og fireogfyrre tusind beseglede ud af alle Israels stammer,
Åbenbaringsbogen 21,12 Den har en stor og høj mur med tolv porte, og over portene tolv engle og indskrevne navne, det er Israels tolv stammers navne:
Geert Hallbäck, en af oversætterne af Den Nye Aftale, har den 21. februar 2008 en kommentar til Jan Frost: Oversættelse skelner mellem bibelsk og moderne.
Så er spørgsmålet: Hvem har mon (mest) ret?