Luthers skrifter om nadveren er både oplysende og opbyggende læsning, fordi de lærer os Skriftens rene lære om nadveren . Derfor er de også med rette nævnt i Konkordiebogen (Konkordieformelen) som autoritative skrifter.
Martin Chemnitz, som jeg tidligere har skrevet om (se her for den seneste, her for alle blogindlæg om Chemnitz), har skrevet en bog om nadveren: The Lord’s Supper. Den bør være obligatorisk læsning, senest når man har læst Luthers centrale nadverskrifter.
I det følgende har jeg oversat et afsnit fra den engelske udgave af bogen (s. 64):
“Men fordi troen, i overensstemmelse med testamentets ord, tror, at fællesskab med (gr. koinônia [kan også forstås som ‘delagtighed i’]) Kristi virkeligt nærværende legeme og blod også distribueres sammen med de synlige elementer [dvs. brød og vin] til dem, der spiser, er det blevet godtgjort med sikkerhed, at Guds Søn selv giver, anvender og besegler dig med alle de goder, som han vandt til os ved at hengive sit legeme og udgyde sit blod.
“Hans nye nåde-testamente helliggør, bekræfter og besegler også disse goder for dig. Dertil kommer, at han skænker hele sit væsen i så intim en forening, at han forener sig selv med dig med den samme natur, hvormed han er vores broder og af samme væsen som os, og hvorigennem han også fuldendte sit værk: at frelse og forsone os.
“Min tro kan altså holde på, at det sikreste og dyrebareste løfte gælder mig, og at jeg ejer og vil eje disse velsignelser, som Gud med sit generelle løfte har forsikret alle om, som sikre, beseglede og urokkelige velsignelser [der gælder mig].”
Kingo taler også om såvel Jesu legemes og blods reale nærvær som ovennævnte forening i salmen “O Jesus, søde Jesus, dig”:
O Jesus, søde Jesus, dig
ske hjertens tak evindelig,
som med dit legem og dit blod
så kærlig mig bespise lod!
Bryd ud, min sjæl, med tak og sig:
O, hvor er jeg nu bleven rig!
min Jesus i mit hjerte bor,
tak, tak, hvor er min glæde stor!
Th. Kingo 1689 (Gamle DS 430).
Lukket for kommentarer.