Category Archives: OmÅb

Den åndelige “rigdoms” selvbedrag (Åb 3,14-22)

Biskoppen i Laodikea levede i et åndeligt selvbedrag. Han troede, han var åndeligt rig, men det var han ikke. Tværtimod. Jesus må direkte formane ham til at omvende sig, for ellers vil han blive ramt af dommen på dommedag og gå glip af frelsen.

Men Jesus kan netop også skænke frelse. Han elsker biskoppen. Derfor siger han rent ud, hvordan det står til med ham. Det gør han, for at biskoppen skal omvende sig og tro på Jesus, der kan og vil frelse.

Jesus vil give dem, der tror, plads på sin trone i Himmeriget efter opstandelsen.

Jesu nøglemagt (Åb 3,7-13)

Jesus kritiserer ikke biskoppen i Filadelfia, men lover ham evigt liv og dertil oprejsning i forhold til dem, der forfølger ham. Jesus har nemlig magt til at lukke ind i Himmeriget. Den magt vil han bruge og give evigt liv i Det nye Jerusalem til alle, der tror. Denne magt har han betroet menighedernes hyrder og lærere at forvalte. Jesu hensigt er, at biskoppen - og alle troende med ham - må bevare troen lige til det sidste og således blive frelst og få evigt liv.

Det falske ydre (Åb 3,1-6)

Biskoppen i Sardes havde ry for at være en åndelig person, men Jesus ser hans hjertes tilstand. Biskoppen er åndeligt død, og hans menighed er tæt på at dø, fordi biskoppen ikke tager sig ret af dem med nåden og evangeliet. Jesus formaner ham til omvendelse i lyset af, at han kommer igen for at bringe dom og fortabelse over de vantro, men frelse og evigt liv til dem, der tror. Nogle få i Sardes tror dog og har ikke sølet sig til.

Advarsel mod forførende lære (Åb 2,18-29)

Vranglæreren i Thyatira, den falske profet Jezabel, og hendes tilhængere formanes til omvendelse, så de ikke skal gå evigt fortabt, når Jesus kommer igen. Det er en alvorlig advarsel mod at acceptere vranglærere og vranglære. Biskoppen i Pergamon formanedes til at omvende sig, fordi han tolererede vranglære. Den formaning må biskoppen i Thyatira også tage til sig, selv om det ikke siges direkte til ham.