Teksterne til 2. søndag efter påske – i 2008 er det 6. april – er Sl 23 og ApG 2,26-41 eller Hebr 13,20-21 samt prædiketeksten Joh 10,22-30.
Joh 10,22-30 er en relativt kort tekst, men den rummer mange temaer. Centralt står Jesu person: at han er Kristus, som Det gamle Testamente profeterede om, og at han er ét med Faderen.
Centralt er også Jesu gerninger: Dem, han har gjort, viser, hvem han er, uanset om jøderne tror det eller ej. Han vil også bevare dem, der hører ham til.
Endelig er Jesu røst, dvs. hans lære, også et centralt emne, ligesom forholdet mellem Den gode Hyrde og hans får, som hører hans røst.
Til Joh 10,29 bør man efter min vurdering følge den læsemåde, som 1948-oversættelsen lægger til grund.
Tekstgennemgang af Joh 21,15-19 samt en oversigt over de øvrige læsninger fra Es 43,10-12, Apostlenes Gerninger 2,22-28 og 1 Pet 1,17-25.
Prædiketeksten efter anden tekstrække til 1. søndag efter påske har Peters embede som hyrder og lærer som centrum. Dette embede handler først og fremmest om at tjene med evangeliet og om at værne menigheden mod falske lærere og falsk lære. Peter skal tjene andre med den samme tilgivelse, som han selv har fået, også efter sin fornægtelse af Jesus natten til Langfredag. Han skal uddele det, som Jesus har testamenteret i sit nye testamente, stiftet ved hans lidelse, død og opstandelse.
Prædikeksten til Påskedag er Matt 28,1-8. Ved Jesu grav åbenbarer Herrens engel sig for de to Maria'er og forkynder for dem, at Jesus er opstået fra de døde og vil gå i forvejen til Galilæa, sådan som han fortalte dem før sin lidelse og død. Kvinderne skal skynde sig at bringe dette glædelige budskab til apostlene.
De øvrige læsninger er fra Sl 118 og fra 1 Pet 1,3-9. Temaet er Jesu Kristi opstandelse og vores opstandelse. Det skal forkyndes til tro og tilgivelse af vore synder!
Hvis Jesus var blevet korsfæstet og begravet på grund af sine egne synder, var det ikke værd at ofre kostbar nardussalme på ham. Men hans død var en død i alles sted og med al verdens synd, og hans opstandelse var følgelig en opstandelse i alles sted. Alle var i Ham erklæret lige så retfærdige som Jesus selv. Jesu død og opstandelse bliver altså til liv for verden. Derfor var det i sandhed passende at salve Jesus med kostbar nardusolie.
Derfor er det også passende, at der prædikes om hende lige så længe, som evangeliet prædikes. Hendes gerning forkynder jo evangeliet for os. Jesus var og er konge, men en konge i evangeliets rige.
Næste søndag er flyttet til
http://NaesteSoendag.Blogos.dk.
Gennemgangen af Luk 1,46-55 til Mariæ bebudelses dag ligger her:
Mariæ bebudelses dag.
Man kan hente fremtidige udgivelser på Næste Søndag ved at tilmelde sig RSS-feedet (brug:
https://www.blogos.dk/blogs/naeste_soendag/feed/) eller bestille artiklerne…
Læs resten
Marias lovsang kommer umiddelbart efter. at Elisabeth har sagt, at “min Herres mor” er kommet til hende, og at Johannes sprang af fryd i hende ved lyden af hendes hilsen. “Salig er hun, som troede; for det, som er talt til hende af Herren, skal gå i opfyldelse” (Luk 1,43-45).
Marias lovsang er fyldt af de gammeltestamentlige profetier og løfter om Kristus, der skulle komme. Maria lovpriser Gud med Guds egne ord. Skal der tales sandt om Gud, må det være Guds egne ord, som vi taler (jf. 1 Pet 4,11). Det gjorde profeterne, fordi Gud gav dem selve de ord, de skulle give videre. Enhver, der lærer og bekender sandt, taler også Guds egne ord, men nu fra de Skrifter, som profeter og apostle har fået åbenbaret og formidlet til os.
I denne Næste søndag koncentrerer jeg mig om Guds frelsergerning i Kristus.
Næste søndag er flyttet til
https://www.blogos.dk/blogs/naeste_soendag/.
Gennemgangen af Joh 6,24-37 er publiceret på
https://www.blogos.dk/midfaste-soendag-ii/.
Man kan hente fremtidige udgivelser på Næste Søndag ved at tilmelde sig RSS-feedet (brug:
https://www.blogos.dk/blogs/naeste_soendag/feed/) eller bestille artiklerne pr. e-mail (gå til
https://www.blogos.dk/blogs/naeste_soendag/…
Læs resten
Forud for prædiketeksten har Johannes berettet om, at Jesus bespiser de 5.000 mænd, foruden kvinder og børn, som Matthæus skriver. For dette er en af de beretninger, som findes i alle fire evangelier. Man udledte, at Jesus var “Profeten, der skal komme til verden” (Joh 6,14), og man ønskede at gøre ham til konge. Det var Jesus ikke interesseret i, for han ville ikke tilbedes som en brødkonge, men som en død og opstanden konge. Teksten peger i den forstand fremad mod påske, men får også det frem, som bør være karakteristisk for fastetiden som bodstid: Vi må bekende, at vi af natur er syndere, der tænker på brød til vores mave og derfor gerne vil have en brødkonge. Men det er ikke maven, der er vores egentlige problem, selv om medierne gerne vil bilde os det ind (dermed ikke være sagt, at maver slet ikke er noget problem). Synden lærer vi at bekende, når loven lærer os Guds vilje og afslører, at vi ikke lever efter den. Af Guds Ord lærer vi også at bekende ham, der er sand Gud og sandt menneske, og som gik til Jerusalem for at sone vores skyld, synd og synder.
Gennemgang af de tekster, der læses til 3. søndag i fasten efter anden tekstrække.