At (ikke) være rig hos Gud (1. søndag efter Trinitatis – Luk 12,13-21)

På 1. søndag efter anden tekstrække læses Prædikerens bog 5,9-19; 1 Timotheus 6,6-12 og Luk 12,13-21. Alle tre tekster, som gennemgås i denne Næste søndag, forkynder først og fremmest loven for dem, der har gjort rigdom til det, deres liv og velfærd afhænger af. Evangeliet er dog ikke fraværende. Denne Næste søndag argumenterer dog for, at evangeliet skal fylde mindst lige så meget som dommen over dem, der sætter deres lid til denne verdens rigdom. Derfor gennemgår denne Næste søndag også flere bibelske tekster og tanker, som handler om rigdommen hos Gud. Guds omsorg for og opretholdelse af de kristne understreges også.

At gøre alle folk til Jesu disciple (Trinitatis søndag – Matt 28,16-20)

Teksterne til Trinitatis søndag (i 2008 er det den 18. maj) efter anden række: Es 49,1-6; Ef 1,3-14 og Matt 28,16-20 har som samlende tema mission, men epistlen og især prædiketeksten har også et stærkt trinitarisk præg, som passer godt til Trinitatis søndag.

Ekstra: Jesus: “Jeg er livets brød” (Anden pinsedag – Joh 6,44-51)

Læsningerne til Anden pinsedag efter anden række er: Ez 11,19-20 fra Det gamle Testamente, som handler om nyskabelsen. ApG 2,42-27, som handler om forholdet i kirken efter pinsedag, men som også rejser spørgsmålet om, hvordan forholdene bør være i en kirke. Og endelig Joh 6,44-51, hvori Jesus forkynder om sig selv som livets brød, dvs. det brød, der giver liv, evigt liv. Faderen drager og oplærer ved Ånden, som ene og alene bruger Guds ord - samt vand, vin og brød - som sit redskab.

Faderen “vil give jer en anden talsmand” (Pinsedag – Joh 14,15-21)

Læsningerne til Pinsedag efter anden tekstrække (4. maj 2008) er: fra Det gamle Testamente Jer 31,31-34. Den nytestamentlige lektie er ApG 2,1-11, som handler om modtagelsen af Helligånden og det store sprogunder. Prædiketeksten er Joh 14,15-21, hvori Jesus lover, at han vil bede sin Fader apostlene “en anden talsmand,” “sandhedens Ånd.”

“Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de … være hos mig” (6. s. e. påske – Joh 17,20-26)

Teksterne til 6. søndag efter påske gennemgås i denne Næste søndag. Det drejer sig om Joel 3,1-5; Rom 8,31b-39; ApG 1,12-14 og ikke mindst prædiketeksten i Joh 17,20-26. Denne prædiketekst indeholder mange dybe tanker om enhed mellem Faderen og Sønnen, mellem Gud og de troende, og mellem de troende indbyrdes. Jesus beder om enhed, også af hensyn til mission. Oldkirken og Luther hjælper os også på vej med Joh 17,20-26.

Ekstra: “Idet han velsignede dem …” (Kristi himmelfarts dag – Luk 24,46-53)

Til Kristi himmelfarts dag er teksterne Sl 113, ApG 1,1-11 og Luk 24,46-53, som gennemgås i denne Næste søndag. Første tekstrække lægger vægten på himmelfarten, mens anden tekstrække fokuserer på verdensmission med start i Jerusalem og på hvad mission er. Jesus velsigner apostlene i deres tjeneste, som de bliver udrustet til på Pinsedag.

Ekstra: Bed, så skal der gives jer .. Men hvad? (Bededag – Matt 7,7-14)

Læsningerne til Bededag er Sl 130, der er en bøn om tilgivelse, Hebr 10,19-25, der taler om vores adgang til helligdommen ved Jesus Kristus, hvilket også indebærer, at vi som Guds børn må bede til ham, og endelig Matt 7,7-14, som handler om, at Gud vil opfylde vores bøn.