Category Archives: Næste søndag

Guds rige – korsets rige (25. s. e. Trin. – Job 14,7-15; 2 Pet 3,8-15a; 1 Kor 15,50-57; Luk 17,20-33)

Læsningerne til 25. søndag efter Trinitatis efter anden række - 9. november i 2008 - udgøres af et stykke fra Jobs bog: Job 14,7-15. Den nytestamentlige epistel kan enten være af Peter (2 Pet 3,8-15a) eller Paulus (1 Kor 15,50-57), men begge understreger fuldendelsen, omend med hver deres særpræg. Evangeliet i Luk 17,20-33 taler om Guds rige, som ikke kommer synligt, men den dag, da Menneskesønnen åbenbares. Disse emner leder os frem mod sidste søndag i kirkeåret og advent.

Kristne som salt og lys (Alle helgens dag – Es 49,8-11; Åb 21,1-7; Matt 5,1-12; Matt 5,13-16)

Læsningerne til Alle helgens dag efter anden række - den første søndag i november, dvs. at det er den 2. november i 2008 – fokuserer på nåden og saligheden, hvis man da ellers vælger Matt 5,1-12 til prædiketekst. Man kan også vælge Matt 5,13-16 om disciplene som lys og salt. Den gammeltestamentlige læsning fra Es 49,8-11 beskriver nådens tid. Det gør Matt 5,1-12 også, men der er også motiver, som peger frem mod den fuldendelse, som vi særligt møder i lektien fra Åb 21,1-7.

Når enker ofres … og ofrer (23. s. e. Trin. – Jer 7,1-11; Fil 3,17-21; Mark 12,38-44)

Læsningerne til 23. søndag efter Trinitatis efter anden række - i 2008 er det den 26. oktober og søndagen før Alle helgens dag - lader os se to slags mennesker: Den ene er farisæeren, der sætter sin lid til løgneord, der intet gavner, og som derfor er fjender af Kristi kors. Den anden er enken, der repræsenterer dem, der har borgerskab i Himlen. De sætter deres lid til Gud i alle ting og i tro gør de gode gerninger. Læsningerne er Jer 7,1-11 og Fil 3,17-21. Prædiketeksten er Mark 12,38-44.

Hvem er den største i Himmeriget? (22. s. e. Trin. – Es 49,13-18; Ef 4,30-32; Matt 18,1-14)

Læsningerne til 22. søndag efter Trinitatis efter anden række – vi er i 2008 fremme ved 19. oktober – har flere forskellige temaer, der diplomatisk sagt udfordrer læseren til at finde sammenhænge. Den gammeltestamentlige lektie er Es 49,13-18, som både forkynder og i mødet med tvivlen bekræfter, at Gud vil trøste sit folk, nemlig når han sender Johannes Døber og Kristus. Apostlen Paulus formaner os i Ef 4,30-32 til at leve helligt og tilgive hinanden, ligesom Gud har tilgivet os i Kristus. Evangeliet i Matt 18,1-14 drejer sig om, at disciplene ikke skal leve på kødelig vis og diskutere, hvem der er den største, men i stedet blive som børn og endvidere tage imod et barn i Kristi navn. Modsat er der en hård straf for dem, hvis de eller enhver anden bliver anledning til, at en af de små, som tror på Jesus, bringes til fald. Disciple er kaldet til radikalt at gøre op med alt, hvad der kan bringe en af Jesu små til fald. Modsat må man ikke sky nogen anstrengelse for at frelse det fortabte, men gå ud og søge det vildfarne får i bjergene, for sådan er det vores himmelske faders vilje! Og sådan gjorde Jesus selv. Evangeliet handler både om, hvad Jesus selv gjorde, og hvad han gør gennem sine stedfortrædere, lærerne og hyrderne.

Men hvis I ikke omvender jer (21. s. e. Trin. – Ez 18,1-4; Åb 3,7-13; Luk 13,1-9)

Læsningerne til 21. søndag efter Trinitatis efter anden række - den 12. oktober i 2008 - består af Ez 18,1-4, lignelsen om de sure druer, som handler om, at enhver vil få sin egen dom, fordi man selv er skyldig. "Den, der synder, skal dø!" Den nytestamentlige lektie er Åb 3,7-13. Den kan man læse om i et andet indlæg. Jesus har nøglemagten til Himlen og Helvede. Denne nøglemagt forvaltes allerede nu. Tilgivelsen (absolutionen) i skriftemålet og ved evangelieforkyndelsen er fantastisk, fordi Himmeriget virkelig lukkes op for en! Evangeliet er Lukas 13,1-9, som dels lærer os om forholdet mellem synd og lidelse/død, dels lærer os om omvendelsens nødvendighed. Uden omvendelse vil enhver blive ramt af dommen, sådan som den lille lignelse om figentræet viser.

Guds vingård og dens forpagtere (20. s. e. Trin. – Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44)

Læsningerne til 20. søndag efter Trinitatis efter anden række – det er den 5. oktober i 2008 – handler om dommen over det vantro Israel og Guds frelse af enhver, der tror på ham, som blev vraget og forkastet for vores skyld. Den gammeltestamentlige læsning står i Es 5,1-7, som er en lignelse om det vantro Israel i form af en sang om en vingård. Epistlen, Rom 11,25-32, handler om forhærdelsen over en del af Israel fra Paulus' brev til romerne. Også jøder må frelses på præcis samme måde som alle andre, og ikke ved en eller anden spekulativ øjebliksbegivenhed lige før Jesu genkomst, endsige i løbet af et fremtidigt "tusindårsrige." I evangeliet i Matt 21,28-44 tager Jesus nøjagtig det samme spørgsmål op i to lignelser. Jesu forklarer, hvordan hedningerne først sagde nej, men alligevel går ud og arbejder i vingården, mens de ikke-troende jøder foregiver at (ville) være i vingården, men reelt ikke går ind. I den anden lignelse fortæller Jesus, at jøderne vil slå Guds Søn ihjel. Det gør de nogle få dage senere, selv om de endog selv svarer Jesus på, hvad det vil medføre. Men det betyder ikke Guds riges udslettelse, for Guds rige vil blive givet til et andet folk, mens jøderne som helhed vil blive ramt af Guds dom.

Guds Lam, Guds Søn (19. s. e. Trin. – 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51)

Læsningerne til 19. søndag efter Trinitatis efter anden række - i 2008 er det den 28. september - begynder med 1 Mos 28,10-18, hvor Herren åbenbarer sig for Jakob ved Bet-El ('Guds hus'). Fordi Herren i sandhed var der, var det Guds hus, og derfor fik stedet dette navn. Denne læsning er naturligvis valgt på grund af Joh 1,51. Den nytestamentlige epistel er fra 1 Kor 12,12-20, som er en del af Paulus' gennemgang af kirken som Kristi legeme. Takket være dåben og troen er vi ét legeme. De mange lemmer skal derfor ikke konkurrere hinanden med bekende deres tro og lære i enighed (jf. 1 Kor 1,10) og i øvrigt lade deres enighed komme til udtryk i deres samarbejde og omgang med hinanden i kirken. Evangeliet i Joh 1,35-51 lærer os, at Jesus er Guds Lam, Kristus, som Moses og profeterne har skrevet om. Han er Guds Søn, Israels konge, dvs. konge over kirken. For han er konge over dem, der tilhører ham, og det gør enhver, der ved Ordet og sakramenterne tror på Ham. Han er også Menneskesønnen.

Det sande vintræ (18. s. e. Trin. – Sl 121; 1 Joh 4,12-16a; Joh 15,1-11)

Læsningerne til 18. søndag efter trinitatis efter anden række - denne søndag falder i 2008 på den 21. september - er Sl 121, som lærer os om Herrens trofasthed; 1 Joh 4,12-16a, som handler om Guds og vores kærlighed og forholdet mellem disse to; og evangeliet i Joh 15,1-11, som forkynder vores totale afhængighed af Kristus som den, der frelser og giver liv fra først til sidst. Vi retfærdiggøres på grund af Kristi ord. Vi helliggøres ved at være og blive i Ham. Udenfor Ham er der hverken retfærdiggørelse eller helliggørelse.