Bekymringer for folkekirken
I det seneste nummer af Indre Missions Tidende (27/28, 2007) skriver vicegeneralsekretær, cand.theol. Peter Nord Hansen om folkekirkens fremtid. Han nævner en lang række grunde til at bekymre sig for folkekirken, men slutter: “Bekymringer er der nok af. Folkekirken er ikke nogen blivende størrelse. Men dét er Jesu Kristi Kirke på jorden. Lad os bede om at blive bevaret i den!”
Bøn om at blive bevaret i Jesu Kristi kirke på jorden
Kristen bøn er at bede Gud om noget i tillid til de løfter, som Gud har givet. Hvilke løfter har Gud givet om at blive bevaret i Jesu Kristi kirke? Skriften har mange formaninger til at tage sig i agt, for der er intet, der hedder “én gang frelst, altid frelst”. Men bønnen om at blive bevaret i Jesu Kristi kirke på jord gør det ikke alene, ja, kan være direkte misvisende. Det, som Nord Hansen beder om, er jo at blive bevaret i troen. Men det sker efter Skriftens klare lære ved at høre Guds ord: “Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.” Vil man bevares i Jesu Kristi kirke på jord, må man lade sig optage i en kirke, hvor Guds ord forkyndes rent og purt. For det er derigennem, Gud har lovet at opfylde denne bøn.
Den rene evangelieforkyndelse og den rette sakramentsforvaltning
Troen kommer af det, der høres, hvis ellers det er Kristi ord. Men bl.a. de ting, som ifølge Nord Hansen kan bekymre, er, at “præster åbenlyst kan prædike og forfægte tro på meget andet end den bibelske Kristus”. Bønnen om at blive bevaret i Jesu Kristi kirke på jorden er efter Guds vilje, men så må man også gå derhen, hvor Kristi ord bestemmer, når det gælder både forkyndelsen og sakramenterne. Ellers er det en ufrom bøn, hvor man ikke agter på, hvad Gud har givet os for at opfylde denne bøn.
Farlig opfordring
Det er derfor en farlig, ja, måske direkte vildledende opfordring at opfordre til at bede om at blive bevaret i Jesu Kristi kirke, når man ikke samtidig forklarer, hvordan Gud ønsker at opfylde denne bøn. Det burde ellers ikke være vanskeligt at forklare. Man kan hente svaret i ét af folkekirkens bekendelsesskrifter.
Luthers vejledning
Luther er nemlig klarere. På spørgsmålet om, hvad det vil sige at huske hviledagen og holde den hellig, svarer han: “Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke ringeagter prædiken og hans ord, men holder det helligt, gerne hører og lærer det.”
Bønnen “Helliget blive dit navn” forklares således: “Guds navn er vel helligt i sig selv; men vi beder i denne bøn, at det også må blive helligt hos os”. Det sker, lærer Luther, “Når Guds ord læres klart og rent, og vi som Guds børn også lever helligt efter det. Hjælp os dertil, kære Fader i Himmelen! Men den, som lærer og lever anderledes, end Guds ord lærer, han vanhelliger Guds navn hos os. Bevar os derfra, himmelske Fader!”
Når man har bedt den bøn, kan man også bede den næste: “Komme dit rige!” Guds rige kommer, lærer Luther, “Når den himmelske Fader giver os sin Helligånd, så vi ved hans nåde tror hans hellige ord og lever gudfrygtigt her i tiden og siden i evigheden.”
Vi har brug for Guds Helligånd og nåde, men vi har også brug for hans hellige ord. Ellers kan vi ikke tro det ord. Vi har også brug for, at Gud lader sin nådige vilje ske, men se selv Luthers forklaring til den tredje bøn i Fadervor!
Bed og gå!
I mødet med alt det, der kan bekymre, må vi holde os til Kristi klare løfte om, at Helvedes porte ikke skal få magt over hans kirke. Derfor skal vi frimodigt bede om at blive bevaret, men vi skal også frimodigt gå til de kirker, hvor evangeliet forkyndes rent og klart og sakramenterne forvaltes efter Kristi indstiftelse. For dér virker Gud ved sit ord og sin Helligånd.