Det er ikke nogen ny opdagelse, at der er visse forbindelser mellem Johannes’ Åbenbaring og Højsangen. Højsangen tolkedes tidligere om Kristus og kirken, men i de senere år har mange fortolkere ment, at den kun handler om kærlighed og erotik mellem to unge mennesker. Den tidligere så gængse, for ikke at sige enerådende tolkning ses som udtryk for middelalderens seksualforskrækkelse.
Modersmål-Selskabet udgiver en årbog, som i 2012 havde temaet seksualisering af sproget (og titlen Sprog og sex). Jeg har bidraget med en artikel om Højsangen. Hvem er det egentlig, Højsangen handler om? Hvor direkte er det erotiske sprog? Må kristne tale om seksualitet og erotik? I givet fald, hvordan? Læs min artikel og tænk selv med!
Når jeg giver mulighed for at downloade den her på DenSidsteBog.dk, skyldes det som nævnt, at Åb har en indirekte henvisning til Højsangen i Åb 3,20. Men det skyldes også, at der synes at være en parallel mellem beskrivelsen af Kristus i Åb og Højsangen. Jesus Kristus er både Gud og menneske, og kirken er hans brudgom. Og den unge ægtemand i Højsangen beskrives også som en, der ikke kun er menneske, men også Gud. Det har naturligvis en lang række konsekvenser for tolkningen. Den udførligste udfoldelse heraf kan man læse i Christopher W. Mitchells store kommentar, The Song of Songs i serien Concordia Commentary.
Artiklen er i øvrigt ikke helt identisk med den trykte udgave, bl.a. er der lidt flere noter, og der kan være foretaget enkelte redaktionelle rettelser, som jeg ikke har fået med i denne udgave.
Download her: Jeg er min elskedes, og min elskede er min (Højsangen 6,3)