Fritidsprædikant i Luthersk Mission og tidligere missionær i Tanzania, cand.scient.pol. Alex Dahl Karlsen har anmeldt min kommentar (PDF) i tidsskriftet Budskabet sidste år (2011):
Den nyeste Credo Kommentar dækker Johannes’ Åbenbaring. Kommentarens anliggende står tydeligt. Forfatteren er nemlig en mand, som har et budskab. Han er forkynder og sjælehyrde. Der er sjæleføde at hente.
Det er netop det, der bør adskille Credo Kommentaren fra andre fagteologiske kommentarserier. Credo Kommentaren skal hævde sig på bibeltroskab og budskab.
Georg S. Adamsen er ydmyg over for teksten og over, at der er ganske mange forskellige tolkninger af teksten. Han indrømmer blankt, at det ikke er nogen nem bog at skrive en fortolkning til. Måske skyldes bogens tykkelse, at han loyalt vil formidle alternative fortolkninger til teksten.
Samtidig er han ikke nogen bangebuks. Han tør hævde klassisk kristendom og klassisk luthersk teologi, selv om det kan provokere.
En kort beskrivelse af hans tilgang til Åbenbaringsbogen:
- Da Åbenbaringsbogen hører til de såkaldt ‘modsagte skrifter’, virker den ikke til at have samme autoritet for Adamsen, som fx Johannesevangeliet (side 33 og 36-37)
- Kommentarens tolkningsnøgle er den sjælesørgeriske: Åbenbaringsbogen har til hensigt at gøre de kristne beredte til Jesu genkomst (side 54-55)
- Forfatterens læsning er symbolsk. Åbenbaringsbogen profeterer ikke om en række (fremtidige) historiske begivenheder (side 67). Der er tale om et billedsprog, der skal tale til hjertet (side 72-74)
- Åbenbaringsbogens anliggende er to ting: 1) De kristne skal bede om Kristi genkomst 2) omvendelse og tro (og forberedelse til nadverbordet) (side 444 og 68ff.)
Jeg er imod den symbolske læsning, fordi risikoen er, at fokus flyttes væk fra teksten og til det, man gerne vil have den til at sige. Ind imellem er der nogle læsninger af teksten, som jeg synes, virker for søgte. Eksempelvis når der står om de kristne, at de bliver slået ihjel, tolkes det som de troendes forvandling. Jeg kan ikke se, at teksten selv lægger op til, at det, Johannes ser, er symbolsprog. Det må dog være det afgørende, om teksten selv antyder, om der er tale om billedsprog.
Jeg bryder mig ikke om, den måde forfatteren forholder sig til Åbenbaringsbogen på. At den er et af de såkaldt modsagte skrifter, betyder ikke, at dens autoritet er mindre end de ikke-modsagte skrifter.
Det gode ved kommentaren er dog stadigvæk, at forfatteren tydeliggør, at formålet er at gøre de kristne beredte til Jesu genkomst, og med den forventning, glæde og udholdenhed, det fører med sig, og med den alvor, at de ikke-troende går den evige fortabelse i møde. Det står tydeligt for læseren.
Tak til Alex Dahl Karlsen for anmeldelsen. Et par små bemærkninger de kritiske punkter:
1. At Åb som helhed benytter sig af billedsprog, er vel ikke til diskussion, eftersom ingen vil tolke eksempelvis “Kristi brud” i “bogstavelig forstand”. Det er jo en metafor, ligesom “skøgen Babylon”. Jeg argumenterer for, at det samme gælder billedsproget i det hele taget.
2. Jeg har skrevet mere udførligt om kanon-spørgsmålet her: Johannes’ Åbenbarings plads i kanon.