Judisch, Douglas McCallum Lindsay. An Evaluation of Claims to the Charismatic Gifts. Grand Rapids, Michigan: Baker Book House, 1978. Repr. Concordia Seminary Press, 1985. 96 pp.
Skriften skal tolke Skriften, lærer vi: Skriften alene. Det gælder også spørgsmålet om de “karismatiske” eller måske rettere de “profetiske” gaver: profeti og tungetale og oversættelse eller vurdering heraf. Det er, hvad Judisch gør i denne lille, men alligevel “tunge” bog.
Efter en kort indledning (s. 13-16) beskriver Judisch, hvordan man ifølge Skriften sikrer sig, at en karismatisk gave virkelig stammer fra Gud og er autentisk. Det sker i 13 bibelske teser med forklaringer (s. 17-26).
Kapitel 2 drejer sig om, hvordan man får en karismatisk gave. Judisch viser, at det overalt i Det nye Testamente sker ved apostlenes mellemkomst (s. 27-33).
Da jeg læste bogen første gang, stod det allerede efter de to første kapitler klart for mig, at man må afvise, at Gud i dag giver de særligt karismatiske eller profetiske gaver. Men i kapitel 3 forstærker Judisch argumentationen ved at pege på, hvad der ‒ igen ifølge Skriften ‒ er formålet med de profetiske gaver. De skal vise, at Gud virkelig har kaldet en person til en tjeneste, der skal lægge grunden for kirken. Der var også visse andre formål, men de hørte snævert sammen med apostlenes tid og var følgelig også midlertidige (s. 35-43).
Judisch argumenterer endvidere for ‒ hvad der sandsynligvis vil overraske andre lige så meget, som det overraskede mig første gang, jeg læste bogen ‒ at Paulus selv skriver om, hvornår profetier og tungetaler vil forsvinde, nemlig i 1 Kor 13 (s. 45-54). Men jeg er blevet overbevist om, at Judisch har ret. Se mere i min Næste Søndag til Fastelavns søndag, hvor epistellæsningen er 1 Kor 13.
Judisch gennemgår endvidere to gammeltestamentlige tekster: Daniel 9,24-27, særligt v. 24, som direkte støtter Judisch’ tese, og Zakarias 13,2-6, som gør det indirekte (s. 55-63 og s. 65-70).
Judisch konkluderer, at Gud ikke længere giver de særlige, profetiske gaver, men han skænker os stadigvæk den viden om sandheden, som er nødvendig: gennem De gammeltestamentlige Skrifter og gennem det apostoliske ord, og han skænker også nådegave til at skelne mellem sand lære, som Skriften lærer, og falsk lære, som ikke er uddraget fra Skriften. Gud skænker også stadigvæk nogle evnen til at undervise andre og til at lære andre sprog hurtigere og sikrere end andre (s. 71-73).
Et appendix redegør for de historiske fakta, som er relevante for spørgsmålet (s. 75-83). Bogen slutter med en litteraturliste, der i sagens natur ikke medtager bøger siden 1978, hvor første udgaven kom (s. 85-89), et forfatterregister (s. 91f) og et Skriftstedsregister (s. 93-96).
Denne korte bog indeholder tunge udfordringer i en tid, hvor talen om nådegaver overskygger talen om den rette lære. Den evaluerer kritisk og afviser med overbevisende argumenter påstanden om, at Gud stadig giver de særligt profetiske gaver: profeti og tungetale og oversættelse eller vurdering heraf. Den kan også udfordre mange, der ikke kender den lutherske tolkningslære, og som derfor ikke ved, hvordan man bygger et teologisk holdbart argument op. Der er derfor god grund til at studere denne bog og denne sag ud fra Skriften alene.
Oprindelig udgivet på bloggen Lutherske bøger.