1 Mosebog 1,26–2,5: Skabelse af mennesket (Skabelseslæren i Skriften [2])
Indledning
1 Mos 1,1-25 handler om, hvordan Gud skabte den verden, som mennesket skulle leve i.
I de følgende vers og det følgende kapitel er det skabelsen af mennesket, mennesket som mand og kvinde, det handler om.
Det hævdes ofte, at der er tale om to skabelsesberetninger. Hvis det forstås rigtigt, kan man godt sige det. Der er to beretninger, der handler om næsten det samme, men set fra forskellige synsvinkler.
Derimod er der ikke to skabelser. Sagen er, at 1,1–2,4 giver det store overblik over skabelsen: fra universet til mennesket. 1 Mos 2,5-25 handler derimod specielt om, hvad der er helt centralt for os mennesker, der læser 1 Mosebog, nemlig om skabelsen af mand og kvinde.
Desuden sættes scenen så at sige for 1 Mosebog 3. Det vil vi se på i bibeltime nr. 3.
I kap. 2,5ff er der altså tale om, at fortælleren skruer tiden tilbage og så at sige zoomer ind på noget, som han i første omgang kun kort nævnte i 1,27.
1 Mos 1,26–2,4
Guds billede og herligheden fra Gud
Noget af det forunderligste i Bibelens skabelsesberetning er den tanke, som 1,26 udtrykker. “Lad os skabe (eller gøre) mennesket i vort billede, så det ligner os.”
I parentes bemærket: Den danske oversættelse fra 1992 siger “Lad os skabe mennesker …, så de …”, men det er en uheldig oversættelse. Der burde være oversat med “Lad os skabe mennesket i vort billede, så han ligner os. De skal herske …”. Gud skabte mennesket, Adam. Når det dernæst hedder, at Gud skabte dem som mand og kvinde, så hænger det sammen med, at mennesket Adam inkluderer kvinden Eva (jf. 2,5ff). Det er derfor, det hedder “mennesket … han … De skal herske …”. Hvilken betydning det har, vender vi tilbage til i bibeltime nr. 3. Når Bibelen taler om “han”, er der derfor ofte eller som regel tale om både mand og kvinde, undtagen i de tilfælde, hvor det er forholdet mellem mand og kvinde, der behandles, eller hvor det f.eks. gælder embedet i kirken.
Da Gud skabte mennesket, foregik det på den måde, at den treenige Gud rådslog og derefter besluttede at skabe mennesket i sit billede. Tanken om den treenige Gud, himlens og jordens skaber, er jo næsten helt ufattelig, og at Gud skabte i sit billede er det endnu mere. Hvad betyder det da, at mennesket er skabt i Guds billede, så det ligner Den treenige Gud (jf. “ligner os”)?
NT lærer os, at det at være skabt i Guds billede betyder at have (sand) erkendelse (Kol 3,10) og “leve i den retfærdighed og fromhed, som hører sandheden til” (Ef 4,24, gl. overs.). Vi var altså som Gud, når det gælder hellighed, retfærdighed og visdom. Ja, vi havde herligheden fra Gud (Rom 3,23).
Skabt til et åndeligt liv
For det andet har Luther ret i, at Gud oprindeligt skabte os til et bedre liv i fremtiden, også selv om vores natur ikke var blevet underlagt syndefaldet. Gud ville da have overført os (Adam og Eva osv.) fra et sjæleligt liv til et åndeligt liv (jf. 1 Kor 15,44-46). Selv om det at spise, drikke, få børn osv. er gudvelbehagelig, skal det få en ende. Det gælder stadigvæk, men det vil ikke ske uden Kristus (1 Kor 15,45).
Forvaltere eller viceregenter
Moses fortæller os endvidere, at mennesket skal herske over jordens dyr og altså være forvaltere eller vicekonger på jorden (1 Mos 1,26b). Gud har også skabt os, så han kan tale til os og med os (jf. 1 Mos 3,9ff). At vi er skabt af Gud betyder endelig også, at da Guds Søn blev menneske, blev han som en af os, dog uden synd (Hebr. 2,17; 4,15). “Han kom til sit eget” (Joh 1,11).
De sidste par punkter er vigtige i Skriften, for det er forudsætningen for, at Gud kan tale til os igennem Skriften og forkyndelsen (Hebr. 1,1ff), og det er vel hemmeligheden i, at vi ved troen kan formes efter Guds Søns billede (Rom 8,29), og at vi engang skal blive ligesom Guds Søn, når han åbenbares (1 Joh 3,2).
Velsignelse
Gud velsignede Adam og Eva og befalede dem at blive frugtbare og talrige og opfylde jorden. Gud har altså befalet ægteskab, at få børn og at danne (kerne)familier. Og den befaling gælder, så længe jorden står.
Fra begyndelsen var mennesket (1,29) og dyr (1,30) vegetarer, men det ændrede sig efter syndfloden (9,3ff). Og ingen har lov at forbyde ægteskab eller bestemte spiser ifølge Paulus (1 Tim 4,1-5).
Om jorden hedder det, at vi skal underlægge os den og herske over den (1 Mos 1,28). Gud skabte os til at så at sige at være hans viceregenter eller forvaltere, og også den befaling gælder stadigvæk.
Og alt var såre godt (1,31; gl. overs.).
Den syvende dag hvilede Gud, og derfor skal vi også hvile hver syvende dag som en gave fra Skaberen til os (2,2f jf. 2 Mos 20,8-11)
Spørgsmål
- Hvad vil det sige, at Adam og Eva blev skabt i Guds billede?
- Hvordan er det med os og Guds billede (se særlig Ef 4,22-24 og Kol 3,10)
- Når det hedder “Lad os skabe mennesket i vort billede, så de ligner os”, hvem er så dette “vi” eller “os”? Inddrag gerne andre bibeltekster, som kan belyse det (jf. også den første bibeltime).
- Hvilke opgaver fik mennesket med skabelsen i forhold til det øvrige skaberværk?
- Hvordan varetager vi det i dag?
- Drøft, hvad det betyder for os, at Gud velsignede dem og sagde: “Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden …”
- Kan vi opfylde befalingerne i denne tekst og så samtidig holde hviledag hver syvende dag?