Er det eller er det ikke? (1 Kor 11,20)

1819-oversættelsen: “Naar I da komme sammen, da er det ikke at æde Herrens Nadvere.”

1907-oversættelsen: “Når I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadver.”

1948-oversættelsen: “Når I så kommer sammen, er det umuligt at spise Herrens nadver.”

1992-oversættelsen: “Når I kommer sammen, er det ikke Herrens måltid, I holder”

Wierøds oversættelse (1997): “Sådan, som I kommer sammen – dét er ikke at spise HErrens nadver!”

Luther Bibel (1545): “Wenn ihr nun zusammenkommet, so hält man da nicht des HErrn Abendmahl.”

King James Version (1611): “When ye come together therefore into one place, this is not to eat the Lord’s supper.”

New King James Version (1982): “Therefore when you come together in one place, it is not to eat the Lord’s Supper.”

New American Standard Bible (1995): “Therefore when you meet together, it is not to eat the Lord’s Supper”

Svenska FolksBibeln (1998): “När ni nu samlas, kan inte Herrens måltid hållas.”

English Standard Version (2001): “When you come together, it is not the Lord’s supper that you eat.”

NET Bible (2004): “Now when you come together at the same place, you are not really eating the Lord’s Supper.”

GRT Sunerchomenôn [kommende sammen] oun [altså; nu] humôn [jer(es)] epi to auto [til det samme (sted)] ouk [ikke] estin [er] kuriakon [tilhørende Herren] deipnon [(hoved)måltid(et)/festmåltid] phagein [at spise]

En afgørende forskel

Når man læser de danske oversættelser, er der er par ting, der falder i øjnene. For det første har Wierød i modsætning til de “officielle” oversættelser valgt at oversætte med “som I kommer sammen,” dvs. som en sammenligningssætning.

Det andet drejer sig om oversættelsen af ouk estin kuriakon deipnon phagein: “det er ikke (for) at spise Herrens måltid/nadver.” De to ældste danske, jeg har taget med, har “det er ikke at æde ….” Det er en meget direkte oversættelse.

1948-oversættelsen indfører en tanke, grundteksten ikke har: “det er umuligt ….” Hvis det er umuligt, hvad er det så, korintherne gør? Det kan man så spekulere over, men det lægger grundteksten blot ikke op til. Svenska FolksBibeln har en lignende tolkning, ser det ud til.

1992-oversættelsen rejser et lignende spørgsmål. Måden, korinterne fejrer nadveren på, gør, at så “er det ikke Herrens måltid, I holder.” Det må jo forstås således, at korinthernes måde at fejre nadver på gør nadveren til intet. Hvis den oversættelse er korrekt, har det vidtrækkende konsekvenser. English Standard Version og NET Bible har den samme tolkning.

Wierøds oversættelse må tolkes således, at man ikke holder nadver på den måde, korintherne gør. Den ligger på linje med de to ældste danske, men er tydeligere.

Det afgørende er, om det er berettiget at oversætte på en måde, så det nærmest antydes (1948) eller næsten direkte siges, at det ikke er Herrens måltid, dvs. nadveren (1992), hvis man gør som korintherne. 1992-oversættelsen kan vel forstås på linje med de andre, men jeg synes, den mere lægger op til en dementi af, at det er Herrens måltid. I al fald er det en tolkning, man nemt kan nå frem til. Det burde man have undgået – med mindre man faktisk har ment, at det ikke er Herrens måltid, korintherne fejrede.

Sprogligt

Der er ingen tvivl om, at det er muligt at oversætte med “sådan, som I kommer sammen,” sådan som Wierød gør. Den græske konstruktion (absolut genitiv) handler ganske vist oftest om tidsforhold, men den kan angive alle slags omstændigheder.

Derimod er det helt uforståeligt, hvordan 1992-oversættelsen er nået frem til at oversætte udtrykket “at spise Herrens måltid” med “det er ikke Herrens måltid, I holder.” Den græske tekst siger ikke, at det ikke er Herrens måltid/nadver, men derimod, at det ikke er at spise Herrens måltid/nadver. Det er nærliggende at tolke udtrykket på én af to måder.

Enten at det ikke er for at spise Herrens måltid/nadver. Meningen er i så fald, at de i virkeligheden har et andet formål med måltidet.

Eller man kan vælge at forstå det lige som på dansk. “Dét er ikke at spille fodbold” kan betyde, at man bryder reglerne og opfører sig på tværs af, hvad fodbold egentlig er.

Kontekst

Wierøds oversættelse samt de gamle danske ligger i lige forlængelse af v. 18. Problemet er ifølge Paulus, at de fejrer nadveren, skønt der er splittelser. Det problem har Paulus allerede været inde på i 1 Kor 1,10-13 (se også Partier og prøvelser [1 Kor 11,19]). I v. 21 gør Paulus det klart, at det drejer sig om måden, de spiser på. Det styrker også Wierøds gengivelse. At have splittelser, når man fejrer nadver, er altså lige så forkert, som det er ikke at være enig osv.

Men betyder det også, at der slet ikke er tale om nadveren? Det besvarer bl.a. vers 27: “Den, der spiser Herrens brød eller drikker hans bæger på en uværdig måde, forsynder sig derfor imod Herrens legeme og blod.” At spise Herrens brød eller drikke hans bæger på uværdig vis medfører altså ikke, at det ikke er nadveren. Det medfører derimod, at man synder imod Herrens legeme og blod.

Det fremgår også af 10,16f: “Velsignelsens bæger, som vi velsigner, er det ikke fællesskab med Kristi blod? Brødet, som vi bryder, er det ikke fællesskab med Kristi legeme?” (den tekst vil jeg nok kommentere på ved en senere lejlighed). Velsignelsen, nemlig fremsigelsen af indstiftelsesordene, gør, at der er både bæger og blod, brød og legeme.

Er

En oversættelse af v. 20 må derfor ikke antyde eller (næsten) direkte sige, at det ikke er Herrens måltid/nadver, sådan som 1992-oversættelsen gør det. Det er nemlig Herrens nadver/måltid.

Oversættelsen skal derimod – som de gamle danske og Wierøds oversættelse gør det – få frem, at måden at holde nadver på er i strid med nadverens væsen.

Naturligvis skal en oversættelse heller ikke gengive noget, der slet ikke står der, sådan som 1948-oversættelsen gør det.

En god oversættelse vil derfor ligne Wierøds eller en sprogligt opdateret udgave af 1907-oversættelsen, som bygger på 1819-oversættelsen, som igen bygger på Luthers oversættelse.

Det er meget ærgerligt, når et så centralt sted ikke er oversat helt præcist og klart. Der er brug for en revision af 1992-oversættelsen. Eller måske er der snarere brug for en revision af 1907-oversættelsen!

Se mine andre indlæg om 1 Korintherbrev og nadveren.