Darwin og udviklingsideen
Charles Darwin var ifølge en artikel i Kristeligt Dagblad 11. juli 2007 ikke “antireligiøs.” Han støttede kristent missionarbejde. Striden stod “kun” om, hvor vi mennersker kommer fra. Skabelse – eller en proces, som har taget millioner af år og som på en eller anden vis indebærer, at de mest velegnede overlever, mens de mindre velegnede dør. De naturvidenskabelige og logiske spørgsmålstegn til denne idé vil jeg lade ligge i denne sammenhæng.
Kætteri ifølge bibeltro amerikanske kristne
Sidsel Nyholm skriver, at Darwins forklaring “strider imod Bibelens skabelses-beretning, hvori Gud skabte verden på seks dage, og Darwins teori opfattes derfor som kætteri blandt den bibeltro fløj af amerikanske kristne.” Faktisk, oplyser Nyholm, er der 53 % af amerikanerne, som tror på, at “Gud skabte mand og kvinde i deres nuværende form.” Nu kan man ikke i en journalistisk artikel få alle detaljer med. Fx er det næppe troligt, at alle 53 % tror på, at Adam og Eva blev skabt med alle de problemer, vi har af psykisk og fysisk art.
Hvorfor er Darwins idé kættersk?
Men det er jo sandt, at Darwins idé er kættersk. Kætteri er jo en bevidst fornægtelse af de kristne trosartikler. Skal man tro fx det engelske Wikipedia, var Darwin udmærket klar over, at hans ideer var problematiske. Men de var mere end det. For det første kunne Darwins ideer ikke rummes inden for trosbekendelsernes lære om skabelsen. “Jeg tror på én Gud, den almægtige Fader, himlens og jordens skaber, alt det synliges og usynliges skaber” (Den nikænske Trosbekendelse). “Jeg tror på Gud Fader, den almægtige, himmelens og jordens skaber” (Den apostolske Trosbekendelse). “han er skaber og opretholder af alle ting, både de synlige og de usynlige” (Den augsburgske Bekendelse, artikel 1). Darwins ideer er ganske enkelt uforenelige med kristendommens lære om Gud som skaber. Darwins lære er også i strid med, hvad Skriften og Den nikænske Trosbekendelse siger om Kristus: “ved hvem alt er skabt” (jf. Joh 1,1).
Men Darwins lære er også i fundamental modstrid med, hvad der skete efter skabelsen. Adam og Eva syndede, og som straf blev de og alle deres efterkommere dødelige. Døden var ikke i verden før deres syndefald. Syndefaldet betød, at såvel Adam, Eva og deres efterkommere som resten af skaberværket blev underlagt død og forkrænkelighed. Død og fortabelse er Guds straf. Det er denne straf, som Kristus led, da han bar hele verdens synd og derfor også syndens konsekvenser. Jeg tror “på Jesus Kristus, [Guds] enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet …” (Den apostolske Trosbekendelse). Jeg tror “på én Herre, Jesus Kristus, Guds enbårne Søn, … ved hvem alt er skabt, som for os mennesker og for vor frelse steg ned fra Himlene og blev kød ved Helligånden af Jomfru Maria og blev menneske, som også blev korsfæstet for os under Pontius Pilatus, blev pint og begravet …” (Den nikænske Trosbekendelse). “Det er ham, som lidt for vor frelses skyld …” (Den athanasianske Trosbekendelse). Den Augsburgske Bekendelse siger i artikel 2, at “Ligeledes lærer de, at siden Adams fald fødes alle mennesker, som er forplantet på naturlig måde, med synd, det vil sige: uden gudsfrygt, uden tillid til Gud og med begær, [og de lærer] at denne arvede sygdom eller last er virkelig synd, der også nu fordømmer dem, der ikke genfødes ved dåb og Helligånd, og pådrager dem evig død.” Og i artikel 3 hedder det, at “Ligeledes lærer de, at Ordet, det vil sige Guds søn, har antaget menneskelig natur … [han har] virkelig lidt, er korsfæstet, død og begravet, for at han kunne forsone Faderen med os og være et offer ikke bare for arvesynden, men også for alle menneskenes syndige handlinger.” Darwins lære gør ikke blot op med læren om skabelsen og dermed med læren om Kristus, som den ved hvem alt er skabt (fx Joh 1,1). Darwins lære undergraver hele forståelsen af synd og Kristi stedfortrædende lidelse og død for at frelse syndere fra synd, død og Djævel. Darwins lære og kristendommen er totalt uforenelige. Det kan godt være, at Darwin ikke var antireligiøs, men han var kætter.
Darwins lære får og har fået store konsekvenser for hele ens tænkning, hvad enten man er kristen eller ej. Når forståelsen af synd, død og djævel fornægtes, fører det let til en fornægtelse af loven som udtryk for Guds gode vilje med skaberværket. Det gælder jo fx det femte bud, som beskytter det liv, Gud har skabt, mod overgreb. Hos Darwin er de svages død en del af den proces, som til syvende og sidst førte til udviklingen af mennesket. Hvorfor skulle fx abort være så forfærdelig?
Hvem opfatter Darwins lære som kætteri?
Amerikanske bibeltro kristne anser Darwins lære som kætteri. Som vi har set, gør de det med rette. Men ud fra ovenstående kan det siges tydeligere. Kristne kan ikke tilslutte sig Darwins lære uden at fornægte grundlæggende trosartikler, som alle tre oldkirkelige trosbekendelser bekender. Mange har ikke forståelse for, at Darwins lære undergraver, ja, destruerer den kristne tro. De har hørt så ofte, at man godt kan forene Darwins lære og den kristne tro. De vranglærere, som underviser på denne måde, har naturligvis et særskilt stort og alvorligt ansvar. Men deres tilhørere eller læsere har dog også selv et ansvar. For trosbekendelserne og Bibelen lærer klart om disse trosartikler. En kristne kirke eller en kristen kan ikke gå ind på Darwins lære. Det lader sig heller ikke gøre at sammentænke Darwins lære med de kristne trosartikler, for der er tale om direkte modsætninger.
Se Sidsel Nyholm, “Darwin støttede missionærer”, Kristeligt Dagblad, den 11. juli 2007 http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/darwin-støttede-missionærer) og Wikipedias artikel om Darwin, særligt om hans religiøse opfattelser https://en.wikipedia.org/wiki/Charles_Darwin#Religious_views)