Det sker ikke så sjældent, at nogle siger, at de er træt af at høre det samme igen og igen. Det er ikke noget nyt fænomen. Om det siger Luther:
Træt af Ordet? Øh, Nej. Men, siger kød og blod, det er væmmeligt altid at høre dig slå på de samme strenge. Giv os noget nyt, ellers bliver vi træt af det samme, gamle budskab.
Sådan er det ikke, siger Kristus. Tænk på mig.
For de andre, som er så overnysgerrige og ønsker at høre noget nyt, har aldrig forstået det første budskab korrekt … for Guds Ord gør ikke et menneske overmæt eller giver ham væmmelse, når det virkelig tager hjertet i besiddelse. Det stik modsatte er faktisk tilfældet.
Jo længere et menneske hører Guds Ord, jo mere ønsker han at høre det. Når folk derfor bliver træt af Ordet, så er der noget galt; for der er virkelig tale om et budskab, som man ikke kan høre for ofte eller lære godt nok.
Derfor priser den første salme Guds Ord så højt og siger, at de er velsignede, som konstant grunder på Ordet og har deres glæde i det (Sl 1,1f).
Kilde: Plass #4804 med henvisning til WA 45,11f m.fl.
Lykkelig den, som ikke vandrer efter ugudeliges råd, som ikke går på synderes vej og ikke sidder blandt spottere, men har sin glæde ved Herrens lov og grunder på hans lov dag og nat. Han er som et træ, der er plantet ved bækken; det bærer frugt til rette tid, og dets blade visner ikke. Alt, hvad han gør, lykkes for ham. Sådan går det ikke de ugudelige; de er som avner, der blæses bort af vinden. Derfor står de ugudelige ikke fast ved dommen, syndere ikke i retfærdiges forsamling. Herren kender de retfærdiges vej, men de ugudeliges vej går til grunde. (Salme 1)