Den officielle indførelse af lutherdommen i Danmark
Den 30. oktober 1536 indførte Christian den 3. lutherdommen som officiel religion i Danmark som den foreløbige afslutning på ca. 10 års udvikling.
Det lange, seje træk
Der forestod nu en kæmpeopgave med at reorganisere kirken, som nu var blevet luthersk. Kongen tilkaldte derfor hjælp i Wittenberg. Johannes Bugenhagen kom til Danmark og udarbejdede/udviklede en kirkeordning (“kirkeordinans”) på latin i 1537, som blev antaget af rigsrådet på dansk i 1539. Bugenhagen forelagde forinden forslaget i Wittenberg, så Luther har godkendt kirkeordningen. Bugenhagen havde stor erfaring fra flere lignende opgaver i Tyskland. Peder Palladius, der i 1537 blev teologisk doktor i Wittenberg, var en af de syv biskopper, der blev indsat som superintendenter ved reformationen. Hans visitatsbog er for øvrigt også værd at læse! Se “Palladius’ tilsyn – i dagens anledning (30. oktober)“.
Retfærdiggørelseslæren
Som bekendt er det retfærdiggørelseslæren, som er det centrale for reformationen. Det var den, som var blevet forfærdelig forsømt under pavedømmet. Det gjaldt både forståelsen af retfærdiggørelsen (“teorien”) og hvilke konsekvenser den skulle have i kirkens hverdag og søndag (“praksis”). Derfor måtte man løfte læren frem, sådan som det ikke mindst sker i Dr. Luthers lille katekismus og i Den augsburgske Bekendelse. Men man måtte også sørge for, at kirkens praksis kom til at tjene retfærdiggørelseslæren. Denne sammenhæng fremgår faktisk af Den augsburgske Bekendelse: “For at vi kan nå til denne tro, er der indstiftet et embede til at lære evangeliet og meddele sakramenterne” (fra www.folkekirken.dk).
Retfærdiggørelseslæren og Kirkeordinansen
I kirkeordinansen står der følgelig i første stykke:
1. Læren, der tjener os til frelse
Hvorved Guds velgerninger, som Kristus har erhvervet os, forkyndes for alle og uddeles blandt alle dem, der tror.Denne lære indeholder især tre punkter:
- Først det hellige evangeliums prædiken, som ubetinget også omfatter sand bod og forbedring, troen og dens frugter, som er gode gerninger.
- Det andet punkt er sakramenternes rette og lovlige indstiftelse og brug, som også kræver en sand bod, styrker troen og påminder os om troens frugter.
- Det tredje en enkel forklaring af børnelærdommen, som klart viser, på hvad måde man skal forbedre sit liv, giver kundskab om synder og gode gerninger og viser, både hvordan den rette tro er, og hvordan vi kommer til den.
Desuden skal hele den evangeliske lære alle vegne være ren, sikker og ligedan hos alle. Frem for alt skal man grundigt og omhyggeligt lægge stor vægt på artiklen om menneskets retfærdighed, så enhver forstår, hvad troen er og hvad den virker, hvordan vi kommer til tro, og på hvilken måde vi bliver retfærdige. Ja, også hvilken opfattelse prædikanterne selv skal have, og hvordan de skal prædike.” (Citeret i Finn Andersens nutidsdanske gengivelse af kirkeordinansen, fra http://www.lutherdansk.dk/Trellix/id134.htm).
En opgave, der aldrig får ende
Tilstandene inden reformationen var sørgelige, og alting blev heller ikke ordnet på én gang. Alligevel var lutherdommens indførelse den 30. oktober 1536 en afgørende begivenhed, for nu skulle der prædikes og undervises evangelisk, sådan som man kunne læse det i Luthers lille katekismus og Den augsburgske Bekendelse (når ellers man kunne læse).
Man kan være tilbøjelig til at mene, at med reformationen blev alting godt. Men sandheden er, at det var (og er) en stadig opgave (“kamp”) at prædike og undervise evangelisk. At forkynde lovisk kommer helt af sig selv. Det sker, når man forkynder mere om De ti bud, om næstekærlighed og Guds gerning i os, end om Guds velgerninger, som Kristus har erhvervet os (eller hvis man blander dem sammen).
Reformationen og de gode gerninger
Reformatorerne mente bestemt ikke, at kristne ikke skulle øve næstekærlighed, “gøre gode gerninger”, eller oplæres i, hvad det betyder i praksis. Tværtimod, som det fremgår af de tre punkter ovenfor. Men ingen gør gerninger, der er gode i Guds øjne, blot fordi det kræves af os. Det kan vi nemlig slet ikke. Kravet om gudsfrygt og gode gerninger, “loven”, kan nemlig blot lære os, at vi er syndere. Derfor skal evangeliet forkyndes rent og sakramenterne forvaltes ret.
Man svigter altså i virkeligheden næstekærligheden, hvis man ikke forlanger, at evangeliet skal forkyndes rent og sakramenterne forvaltes ret. Kun evangeliet kan skænke troen og give kraft til at gøre gode gerninger. Man svigter også evangeliet selv – og dermed dem, der lytter, hvis man ikke forlanger en ren evangelieforkyndelse og en ret sakramentsforvaltning. Derfor er Guds dom også hård over dem, der ændrer og dermed ødelægger evangeliet (Gal 1,6-9). At forkynde evangeliet rent og og forvalte sakramenterne ret er et stadigt slid.
Arbejdet med at prædike
Det kræver, at man arbejder grundig med evangelieteksterne hver gang, der skal prædikes. Man skal sætte sig ind i prædikestykkernes betydning i sammenhængen. Man skal vurdere, hvilke lærestykker (trosartikler) prædiketeksterne lægger op til at inddrage. Man skal overveje, hvordan man får forkyndt, hvad Gud kræver (“loven”), og hvordan man får forkyndt, hvad Kristus har erhvervet os (evangeliet og alle trosartiklerne), så det både indholdsmæssigt og omfangsmæssigt får mest plads. Og naturligvis skal en præst også overveje, hvordan det så skal gøres til netop de tilhørere, han har. Man skal også forvalte dåb og nadver, så det sker ret. Ingen skal f.eks. have lov at gå til alters, som ikke kender De ti bud og i lyset heraf har erkendt, at man er en synder, og som ikke kender troen, så man ved, hvad Kristus har gjort og erhvervet os og forstår, at det var “for mig”!
At være evangelisk i praksis
Det store arbejde, som Bugenhagen og superintendenter (“biskopper”) som Palladius udførte, havde som sit mål ene og alene at organisere den danske kirke, så kirken i praksis kunne blive og forblive evangelisk: En kirke, der er til, for at vi kan nå til den retfærdiggørende tro. Det var som sagt op ad bakke, og sådan har det været lige siden, uanset om en kirke er stor eller lille. Ja, Galaterbrevet viser, at sådan var det også fra starten. Der må arbejdes og kæmpes for evangeliet.
Skønt den danske (folke)kirke ikke er, hvad den har været og i al fald slet ikke er, hvad den ifølge Kirkeordinansen skulle være, så er der dog grund til på årsdagen for den danske reformation at takke for, hvad vi direkte og indirekte fik fra Wittenberg.
Det er også umuligt sådan en dag ikke at ønske og bede om, at den danske folkekirke atter kunne blive det, som den burde være.
Vi, der ikke (længere) er medlem af den danske folkekirke, må huske at bede til og arbejde for, at vores egen kirke fortsat må være en kirke, hvor evangeliet forkyndes rent og sakramenterne forvaltes ret.
1. Ak, Gud, fra Himlen se herned,
dig over os forbarme!
Så få af dig at sige ved,
i trængsel er vi arme;
dit ord man ej vil lade stå,
og troens lys fluks ud vil gå
hos alle folk på jorden.2. De lærer idel tant og svig,
af egen kløgt udspundet;
thi hjertet ej enfoldelig
i Herrens ord er grundet;
en vil det så, en anden så,
så mange veje går de på,
med sandheds skin de pranger.3. Når Gud vil rykke op med rod
falsk hellighed og lære,
da siger de med trodsigt mod:
Hvem vil mod os vel være?
Alene vi har ret og magt,
det gælde skal, hvad vi har sagt,
hvem kan os overvinde?4. Dog Gud han siger: Nu jeg vil
min kirke mig antage
og nådig bøje øret til
dens sørgesang og klage;
mit stærke ord i marken går,
det frisk og trøstig fjenden slår;
det er de svages styrke.5. Som sølvets ægthed prøves grant
ved ildens hede lue,
og prøvet så for vist og sandt
helt ædelt er at skue,
så prøves og ved kors Guds ord
og skinner da ud over jord
i al sin glans og styrke.6. Bevar dit ord, o fromme Gud,
fra uren lærdoms plage,
og lad dets stråler bryde ud
i disse stridens dage!
Af onde folk der findes nok,
som øde vil din lille flok;
men, Gud, forbyd det, amen!
Sl 12.
Martin Luther 1523. (Dansk 1528.) W. A. Wexels 1840.
Melodi: Erfurt 1524 (eller som nr. 437).
DS 352 (fra den elektroniske udgave)
God reformationsdag – idet det i dag den 31. oktober er årsdag for reformationen i Tyskland.