I går, den 6. oktober, var det årsdagen for udgivelsen af Luthers Om kirkens babyloniske fangenskab, et af hovedværkerne i reformationen. Den blev udgivet i 1520. I sit opgør med pavekirkens påstand om, at der er syv sakramenter, skrev Luther også om ordinationen, som han ikke ligefrem vil fordømme. Denne ceremoni er ikke påbudt af Gud (men den er dog en meget god skik, jf. her. I forbindelse med, at Luther viser, at ordinationen ikke er et sakramente, skriver han følgende:
Kirken har heller ingen magt til at give os nye guddommelige løfter om nåden, sådan som nogle vrøvler op om (deres påstand er, at når kirken ledes af Helligånden, har kirkens bestemmelser lige så stor gyldighed som Guds).
Det er jo ved løftets ord, kirken fødes, det er ved ordet, den får næring og liv, og det vil sige, at det er Guds løfter, der bestemmer, hvad kirken går ud på, ikke omvendt.
Guds ord står jo uendelig langt over kirken, som hvad det angår ikke selv kan bestemme, forordne og bevirke, men kun som enhver anden skabning bestemmes, forordnes og bevirkes; man kan jo heller ikke være forældre til sine egne forældre eller på forhånd skabe sin egen Skaber.
Hvad kirken kan gøre er at skelne mellem Guds ord og menneskers ord (Augustin indrømmer jo også, at han var kommet til tro på evangeliet under indflydelse af den kirkes autoritet, som forkyndte, at det ord var evangeliet), men derfor står kirken da ikke over evangeliet. Det ville bare medføre, at den også stod over Gud (som den tror på), fordi den forkynder, at Han er Gud.
Nej, som vi kan læse hos Augustin andetsteds, hænger det sådan sammen: Sjælen holdes sådan fast af selve sandheden, at den i kraft af sandheden kan fælde sikre domme om alle ting: dømme kan den dog ikke om sandheden, kun tvinges den til med usvigelig sikkerhed at sige, at dette er sandheden. Som parallel kan nævnes, at fornuften med usvigelig sikkerhed siger, at 3 + 7 = 10, uden at den give nogen forklaring på, hvorfor det er sandt, selv om den heller ikke kan nægte, at det er sandt; fornuften er blevet taget til fange af sandheden og selv blevet dømt af den, mere end den selv har dømt.
“Sådan en forstand har også kirken, når den under Helligåndens ledelse bedømmer og godkender læresætninger, dogmer, som den er sikker på, selv om den ikke kan bevise dem. … Nå, det vil jeg komme tilbage til ved en anden lejlighed.
“Lad det nu stå fast, at kirken ikke kan give løfter om nåden – det kan kun Gud – og derfor kan den heller ikke indføre sakramenter.
Efterfølgende afviser Luther, at man kan henvise til kirkemødernes beslutninger herom, for det “er jo ikke til at vide, hvem kirken, der er udstyret med Ånden, egentlig er, når det ved den slags beslutninger sædvanligvis kun er nogle få biskopper eller lærde folk, der er til stede. Det kan godt være, at de ikke er kirkens folk, og at de alle tager fejl, sådan som vi har set det med kirkemøderne, specielt det i Konstanz, hvis fejltagelser har været topmålet af gudløshed.” (Luther, Martin. Om kirkens babyloniske fangenskab. Overs. Ivar Engel Jensen. Martin Luther. Skrifter i udvalg [bind 4]. København: Credo Forlag, 1982, s. 129-131)
Det fremgår af citatet, at Luther forstod, at det ikke kun handlede om det konkrete spørgsmål om ordinationen er et sakramente. Det handler langt mere om forholdet mellem Gud, Guds ord og kirken og om vores forhold til Guds ord. Gud og Guds ord står over kirken, for det er løftet, der skaber og bestemmer og derfor også definerer kirken. Det er værd at understrege, både over for katolske kirker, og over for alle andre kirker. Dét handler om at være en evangelisk kirke.
For det andet lærer Luther klart, at det er sandheden, der holder sjælen fast (jf. 2 Kor 10,4f). Fornuften dømmes af sandheden og må derfor også bøje sig sandheden. Også det er der grund til at fremhæve, også i vores tid. Løfterne og sandheden holder sjælen fast, ja, frelser sjælen! For som Luther skrev i det ovenfor citerede:
“Det er jo ved løftets ord, kirken fødes, det er ved ordet, den får næring og liv, og det vil sige, at det er Guds løfter, der bestemmer, hvad kirken går ud på, ikke omvendt.”